Brætspil


 

Der er ikke noget så hyggeligt som når hele familien sætter sig ned om spisebordet for at spille brætspil. Men hvad skal man spille når man endelig har tiden til det? På denne side vil vi give en masse bud på forskellige typer af spil, som forhåbentlig kan gøre alle familiemedlemmer glade. Der er i hvert fald noget for alle.

Så slå jer løs!



Co-op spil

Co-op spil er spil man spiller sammen mod spillet. Det betyder at man som gruppe spiller sammen mod de udfordringer spillet giver en. Det er vanvittigt sjovt, og man har samtidigt ikke den følelse af at det er enkelte spillere der ”taber” eller enkelte spillere der ”vinder”. Man spiller kort sagt sammen om at nå et mål, lige meget om man har et dårligt spil eller ej.
Det er samtidigt spil der udkommer flere og flere af fordi mange får øjnene op for hvor sjovt det egentligt er at spille sammen.

 

"Pandemic" er klassikeren over dem alle. Spillet er udfordrende og du skal sammen med dine medspillere finde en løsning mod den epidemi der er udbrudt. Der opstår hele tiden nye mutationer, udfordringer osv. der gør at den løsning i havde forestiller jer i skulle bruge, desværre bliver lidt svær. Spillet er en klassiker – og hvis man kan lide at spille brætspil SKAL man simpelthen have prøvet dette spil.

 

"Hanabi" er endnu en klassiker man er nødt til at forsøge sig med. Du skal sammen med din partner forsøge at gætte hvilke kort DU sidder med. Du vender kortene mod medspilleren og i skal sammen igennem kommunikation få alt til at gå op. Yderst underholdende, og tager ikke meget mere end en 15-20 minutter. 

Tænker du også nogle gange at Rick og drengene fra "The Walking Dead" gør det dårligt? Well, så skal du prøve "Zombicide!" Spillet hvor det handler om at overleve de zombier der har invaderet din verden, og du skal nu forsøge at samarbejde om at overleve. Der findes forskellige karakterer med forskellige våben, så om du tager rollen som en eks. cheerleader der render rundt med en motorsavn eller en gut med et baseball bat er helt op til dig. Det er sjovt, og udfordrende fordi du samtidigt får forskellige roller, så måske er der en af jer der reelt prøver at få de andre dræbt? Hvem ved? Find ud af det og se om du kan gøre det så godt som Rick & Carl og overvej hvordan du vil overleve i fremtidens zombie infestation. 

"Flash Point & Bomb Squad" er begge spil hvor I skal samarbejde om at redde en masse mennesker. Det handler om at I igennem jeres forskellige roller enten skal redde folk fra en brændende bygning eller fra en bombe der er sat til at eksplodere.
Spillet udvikler sig hele tiden så i får nye udfordringer – og det handler meget om at håndtere de problemer der opstår så I samtidigt får alle ofrene ud. Der er meget vægt på samarbejde, da visse roller har nogle evner der gør dem brugbare med andre roller. Fx at nogle er bedre til at slukke ildebrænde hvor andre kan beordre dem til at bevæge sig rundt. Begge typer af spil er udfordrende og kan anbefales at prøve kræfterne med. 

"Forbidden Desert" er et spil hvor du, sammen med dine medspillere skal forsøge at overleve i ørkenen. Alle har forskellige roller og forskellige evner der kan hjælpe jer med at finde frem til vand eller bare en vej væk fra ørkenen. 
Det er udfordrende og har enormt stor re-playability (ja det er et selvopfundet ord, men det virker!). Spillet er kort sagt nemt (og sjovt) at spille op mod flere gange, også at man lærer lidt af hvordan man kan samarbejde for at overleve. Samtidigt er vores udgave en luksus udgave med lidt ekstra sjove og fede genstande – som man næsten er nødt til at prøve.



Familiespil

"Carcasonne" er et simpelt spil vi altid anbefaler som et starter spil. Spillet handler i al sin enkelthed om at dominere et middelalder landområde du selv bygger op. Du skiftes til at ligge en brik, og hver brik afgør enten hvor stor borg du er ved at bygge, eller hvor lang du kan bygge en vej. Spillet er nemt og lige til at gå til.
Fra 8 år og op.

"De Små Drageriddere" er et virkelig godt spil til de mindre børn. Det er simpelt at sætte op og er ret underholdende for børnene. De små drageriddere har også større brikker, så det er ikke noget i skal være så usikre på at lade de lidt mindre være alene med.
Fra 6 år og op.

 

"Blitz" er et lille spil der handler om at identificere hvad der mangler på et kort man vender. Der er 5 figurerer og en masse kort i spillet. Det handler om at identificere hvilken af de 5 figurer der mangler på kortet, og hurtigt tage den! Spillet kan spilles af alle og om muligt er det at være barn med hurtigere reaktionsevner måske en fordel? Spillet er vanvittigt sjovt og utroligt spændende hvem der er hurtigst. Vær klar på at komme til at bande og svovle. Spillet tager ikke meget mere end en 15-20 minutter, og er godt til at få en lille aktivitet ind uden at skulle læse regler osv. 
Fra 6 år og op.

"Click Clack Lumberjack" er en udvidet version af klodsmajor. Du er en skovhugger der skal fælde træer – eller i dette tilfælde skal du sørge for at få alt barken af ”træerne”. Brug den lille tilhørende plastikøkse og bliv irriteret hver gang det ikke lykkedes. 
Spillet er sjovt og kræver ikke meget mere end øje-hånd koordination. Spillet er for alle aldre, og man kan være enormt god til at vurdere spillet om man er 8 eller 91 år (det siger vores erfaringer i hvert fald!). 
Fra 6 år og op.

Dixit spillene ("Dixit" & "Dixit Odessey"). 
Okay lad mig sige det på den her måde: jeg ELSKER de to spil. Jeg har altid haft en forkærlighed for spil hvor man stort set ikke behøver at læse regler for at spille. Og det er det man stort set ikke behøver med disse spil. Spillet er en slags storytelling hvor man på skift skal fortælle en historie, danse en dans eller synge en sang og igennem det fortælle hvilket kort man har – alle andre spillere ligger så et kort ud der minder om ens fortælling/sang/dans/ord. Det handler om at gøre spillet så nemt at forstå, men samtidigt så svært så ikke alle forstår det! Giver det mening? Well, det er reglerne. Det er sjovt og det er ikke mindst nogle super fede illustrationer der er på kortene. 
Spillet er også nemt at gå til og alle aldre kan syntes det er sjovt. 
Fra 6 år og op. 
 

"Det dårlige selskab" falder måske uden for denne kategori hvis man har små børn, men har man lidt ældre børn vil de helt sikkert syntes det er lidt fjollet at lave sætninger som får mor eller far til at blive helt røde i hovedet! Spillet handler i alt sin essens om at være det dårligste selskab du kan være. Spillerne skiftes til at vælge de værste sætninger, eller mest perverse. 
Fra 16 år og op.

"Ticket To Ride" handler om at bygge togbaner. Det er et af de klassiske spil der også har været ca. 1 million udvidelser eller udgaver af (okay måske overdriver vi lidt, men spillet er altså godt!). Vælg en farve, træk nogle kort og find ud af om du skal fra den ene ende af usa, eller bare over midtvesten. Spillet er utroligt nemt, da det er farvegenkendelse og geografisk viden der afgør om du kan komme via de rigtige byer eller ej. Samtidigt er spillet forholdsvist nemt og tager ikke meget mere end en 30-40 minutter. 
Fra 8 år og op.


"Love Letter" og "Letters to Santa" handler begge to om at gætte hvilket kort de andre sidder med. Det handler i begge spil om at finde ud af hvem det er der har sendt et kærlighedsbrev til prinsessen eller et brev med ønsker til julemanden! 
Spillet har enorm stor spilbarhed, da man aldrig er sikker på hvilket kort spillerne har fået i denne omgang. 
Samtidigt er spillet ret sjovt, da det ikke kræver at man kan udtale ordene, men i stedet kan gætte på tallene i venstre hjørne. Det er nemt og sjovt for alle, for det handler mere om at læse modstanderen end hvilket terningeslag man lige slår.
Fra 8 år og op.


"Flick em’ up" er årets familiespil i 2016. Spillet vandt den såkaldte guldbrik fordi det bare er så sjovt.
Forestil dig at du er den onde ranch ejer der skal indtil byen og sammen med dine kumpaner skyde sheriffens og alle hans mænd. Brug fingrene til at skøjte en plastikbrik hen så du ”skyder” sheriffens mænd ned. Det er sjovt (hvis man altså kan finde ud af at skyde med fingrene – noget en af vores bibliotekarer slet ikke dur til!) og nemt at gå til. 
Der findes forskellige scenarier, så det handler også om at prøve nogle ekstra regler. Samtidigt er reglerne på dansk og er yder overskuelige. Vi er personligt helt tossede med det, og kan fuldt ud forstå hvorfor det fik prisen i 2016.
Fra 8 år og op. 

anbefalinger

Brætspil for de mindste

Anmeldt af Kristian Jessen

Brætspil i lange baner! HABA laver spil til de mindste. Det er spil, der er målrettet de 2-7 årige og biblioteket har for nyligt indkøbt en del af disse spil, så der også er noget for vores yngste biblioteksgæster.

Brætspil

Sushi:GO party edition

Anmeldt af Kristian Jessen

Brætspil. Kristian, vores ekspert udi brætspil, anbefaler det nye Sushi:Go, som i følge ham er et af de bedste draft-type spil.

Brætspil

The Mind

Anmeldt af Kristian Jessen

Brætspil. The mind er et samarbejdsspil – et såkaldt co-op spil der minder utroligt meget om et andet genialt spil ”the game”.

Brætspil

Azul

Anmeldt af Kristian Jessen

Azul er et glimrende brætspil der virkelig kan få de små grå aktiveret. Som spiller skal du bygge et virkelig flot mosaik der kan imponere kong Manuel I af Portugal.
Lyder det abstrakt? Det er det overhovedet ikke.

Brætspil

Adrenaline

Anmeldt af Jacob Skou Gaardsted Bæk

Adrenaline er hurtige kampe i begrænsede omgivelser. Vælg din helt og drop ind midt i kampen!

Brætspil

Sagrada

Anmeldt af Jacob Skou Gaardsted Bæk

Bliv glarmester i La Sagrada Familia! Sagrada handler om at samle dit helt eget mosaikvindue til den store kirke i Barcelona, La Sagrada Familia. Det gøres ved at du skal samle gennemsigtige terninger, der passer i lige netop dit mønster.

Brætspil

Photosynthesis

Anmeldt af Jacob Skou Gaardsted Bæk

Det her er nok det smukkeste spil vi har fået på biblioteket i nyere tid! Photosynthesis handler om få sine træer til at gro, og helst flere og større end de andres!

Brætspil: Pandemic Iberia

Anmeldt af Kristian Jessen

Pandemic Iberia er en unik release i spilserien Pandemic - og det er rigtig godt!

Brætspil: Kingdomino

Anmeldt af Kristian Jessen

Kingdomino blev af Guldbrikken kåret som årets familiespil – og jeg er faktisk helt enig med den nominering!

Brætspil: Ticket to ride

Anmeldt af Kristian Jessen

Ticket to ride er et togkapløb, hvor spillerne konkurrerer om at forbinde forskellige nordamerikanske byer!

Nyhedslister

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten