25. juli 2017

Din yndlingsbørnebog fylder 50

Lille Virgil, Snøvsen, Silas, Cykelmyggen Egon og Halfdans ABC udkom alle i 1967 og var med til at redefinere dansk børnelitteratur. Forfatterne bag - Ole Lund Kirkegaard, Benny Andersen, Cecil Bødker, Flemming Quist Møller og Halfdan Rasmussen - var alle nyskabende, fordi de tog børnene seriøst og skabte karakterer og universer med respekt for børnenes verdenssyn og fantasi.

 

Fem så markante bøger inden for et år er ganske fantastisk og de har hver især haft stor indflydelse på dansk børnelitteratur de seneste 50 år.

Fejr børnelitteraturen på biblioteket

Derfor fejrer vi sammen med Gyldendal 50 års jubilæet med opfordringen "Giv Historierne Videre". Ikke kun historierne fra de gamle klassikkere - men historierne fra de danske børnebøger i det hele taget.

 

Så kom ind på dit bibliotek og grib et aktivitetshæfte, hvor du kan løse opgaver med Lille Virgil, Snøvsen, Vitello, Cykelmyggen Egon og mange flere. Eller tag en plakat med hjem og se, hvor mange klasiske karakterer fra børnelitteraturen, I kan genkende - og om der er nogen, I skal have læst om.

 

Læs mere om "Giv Historierne Videre" her

 

Lån danske børnebøger