4. oktober 2017

Kan du din kongerække?

Den 21. november er der kommunalvalg i Danmark. Alle har én stemme som er med til at afgøre, hvordan det kommunale politiske landskab skal se ud de næste 4 år. Danmarks Biblioteksuge sætter fokus på demokratiet i uge 41 for at give alle et godt afsæt til at forstå de demokratiske mekanismer, som vil være med til at forme Danmark de kommende år. 

At være en del af folkestyret kræver forståelse for den demokratiske tanke, og bibliotekets mange aktiviteter og tilbud er på hver deres måde med til at understøt-te den demokratiske forståelse for det enkelte menneske.

Debat med Lea Korsgaard og black out poetry

Her hos os tager vi temaet ”Falske nyheder” under behandling, når Lea Korsgaard, Chefredaktør på Zetland, torsdag den 12. oktober lægger op til debat om nyhedsjunglen.

I børnebiblioteket kan I lave black out poetry med Grundloven og kreere valgplakater og slogans. Hvem ved - måske lægger du kimen til din egen politiske karriere? Læs mere om aktiviteterne her

Hele ugen opfordrer vi desuden til at give dit personlige bud på, hvad demokrati er og betyder for dig.
Se meget mere om Demokrati


DEMOKRATI ER... for dig?

DEMOKRATI ER ... JA, hvad er det der demokrati egentlig? Er det for alle? Er det levende eller skrantede? Danmarks Biblioteker sætter i uge 41 fokus på Demokratiet på alle mulige og umulige måder. Vi har spurgt en lang række forskellige personer om, hvad demokrati er for dem. #DKbib #DKpol #Demokrati Danmarks Biblioteksforening

Opslået af Danmarks Biblioteker på 6. oktober 2017

Danmarks Biblioteksuge

Demokratiugen markerer den første af en årligt tilbagevendende biblioteksuge – en uge, som Danmarks Biblioteker vil bruge til at sætte fokus på folkebibliotekernes gøren og laden og samtidig til at lægge op til debat om, hvad folkebibliotekerne kan og hvordan de skal se ud i fremtiden. 


Besøg dit bibliotek, også i uge 41, og følg med i Danmarks Biblioteksuge på facebook.com/DanmarksBiblioteker/, her på kanalen og på vores Facebook og Instagram under hashtagget #dkb