8. marts 2018

Med bogbussens SMS-service slipper du for at vente forgæves i snestormen

Du spejder ud i snevejret...
En gang imellem må vi aflyse en bogbus. Når sneen lukker Nordjylland, eller når vi uventet må sende en bogbus på værksted.

Du skal være den første til at vide, at bogbussen er aflyst.
Så slipper du for, at gå ud i snestormen og spejde forgæves efter bussen.
Derfor vil vi foreslå, at du tilmelder dig bogbussens SMS-service.
Når du er tilmeldt, sender vi dig en SMS, hvis der er aflysning eller ændringer i forhold til din holdeplads.

Sådan bliver du tilmeldt
Du skal sende en SMS til 1910 med følgende tekst: Aalbib+holdeplads(se listen) og med dit fornavn og efternavn.Eksempel: Aalbib Hou Hans Hansen.
Her kan du se listen med "holdepladskoderne"

Har du brug for hjælp til at blive tilmeldt SMS-servicen, så spørg næste gang du er i bussen, så hjælper personalet dig.

 

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten