3. august 2018

Blå Festival i Aalborg 16. - 19. august

Den Blå Festival er en af Aalborgs mest spændende festivaler
Her møder du både danske og internationale jazz- og blueskunstnere.
Koncerterne fordeles rundt i byen - på Gammeltorv, Toldbod Plads og på forskellige caféer og værtshuse i Aalborg.

De sidste par år har Blå Festval i perioder været lidt uheldig med vejret - så det indimellem har været en lidt våd omgang at møde op til de spændende koncerter.

I år tegner alt til at vi for det første får et forrygende vejr - og samtidig er der også skruet et godt program sammen med mange spændende navne.

Der er al mulig grund til at nyde de mange koncerter!

Ida Nielsen - hun er nok mest kendt for at spille bassen hos den legendariske Prince. Forhåbentlig bliver der  rig mulighed for lidt powerfunk og nogle interessante historier fra hendes imponerende karriere.

Pierre Dørge & New Jungle Orchestra - Pierre Dørge formår på naturligste vis at blande Duke Ellington-musik fra 1920'erne med dansk musiktradition og stærk afrikansk rytmik. Her er der helt sikkert en stor koncert i vente her.

Thorbjørn Risager Duo - Thorbjørn Risager er normalt en del af Thorbjørn Risager & The Black Tornado: han spiller blues musik af næsten udanske dimensioner. Det bliver helt igennem forrygende.

Blå festival optræder mange flere andre spændende navne - Delta Blues Band feat Miriam Mandipira, HP Lange, Diunna Greenleaf (US) og mange flere.

Får du lyst til at lytte til musikken på nogen af kunsterne, der spiller på biblioteket - så kig ind til os på biblioteket.

Blå Festivals facebookside   
Blå Festivals Hjemmeside

Spørg Biblioteksvagten