1. oktober 2018

Om lidt bliver her stille

I går gik vores nationalskjald og spillemand Kim Larsen bort. Det er et stort tab for dansk musik- og kulturliv, for Kim Larsen forstod om nogen at synge om og til den danske folkesjæl. Han kunne sige meget med få ord og repertoiret, han efterlader sig, er overvældende.

Han har været soundtracket for flere generationers barndom, opvækst og voksenliv og altid kan man finde en Kim Larsen-sang, der passer til lejligheden: om børnene der er på vej ud i livet i ”De smukke unge mennesker”, om kærligheden der overlever til trods i ”Kvinde min” og når noget slutter i ”Om lidt bliver her stille”. Vi har alle en yndlingssang, ja måske endda flere og hans sange vækker minder for de fleste.

Men der bliver alligevel ikke helt stille, for Kim Larsens musik vil leve videre og unægtelig være en del af den danske folkesjæl i fremtiden også.

Tak for musikken, Kim Larsen!

Kim Larsen live

På dr.dk kan du opleve Kim Larsen live: Dokumentaren ”Kim Larsen –folkets sanger”, ”Kim Larsen hos Clement”, ”Lørdagshjørnet med Gasolin” m.v. 


https://www.dr.dk/tv/se/dr2-tema-2016-09-14-23/temaloerdag-kim-larsen-folkets-sanger/dr2-tema-hvem-er-kim-larsen-2

 

Bibliotekets materialer af og om Kim Larsen:

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten