2. november 2018

Ida Bonderup fra Aalborg vinder flot 2. plads i Fantasy-novellekonkurrence

Ida skriver fantasy
Herlufsholm Fantasybogmesse er blandt andet kendt for sin fantasykonkurrence og i år har det været ekstra spændende, fordi 13-årige Ida Bonderup fra Aalborg vandt en flot 2. plads i konkurrencen for de 13 - 15 årige.

Ida vandt 2. pladsen med novellen: "Iris alfeios"
"Siden jeg var helt lille, har jeg altid elsket at skrive. Det med at kunne skabe en anden verden, og farverige personer, har jeg altid elsket.
Efter at have skrevet i noget tid, syntes jeg selv, at det faktisk var godt, det jeg skrev.
Min lærer opfordrede mig så til at deltage i novellekonkurrencen, og den chance skulle jeg da tage.
Da jeg fik 2. pladsen, var det ligesom en bekræftelse af, at jeg faktisk var god til det jeg elsker så højt, og var en kæmpe glæde.”

Juryen bestod af Nicole Boyle Rødtnes, Nanna Foss og Michael Kamp og juryen skriver, at der har været rigtig mange spændende novellebidrag og det har været tæt løb. Nu er de 6 vindere fundet og har fået overrakt deres præmier.

Vi ønsker Ida tillykke og håber, at hun vil fortsætte skriveriet til glæde for mange andre unge.

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten