5. november 2018

Ny app til eReolen

Flot design, optimeret søgefunktion og nyt indhold i form af podcasts samt engelske titler fra eReolen Global. Den nye iOS app til eReolen er klar i App Store.

 

Den nye app fra eReolen indeholder e-bøger og lydbøger akkurat som den gamle version til download eller streaming på mobil eller tablet. Som noget helt nyt indeholder appen engelske titler fra eReolen Global samt interessante podcasts omhandlende mange forskellige emner. Appen har tilmed fået en funktion, som indeholder en ny genvej til læsning/lytning af dine lånte titler. Læs mere på eReolen.dk

 

Med det nye design og forbedret søgefunktion er du rigtig godt klædt på til efterårets og vinterens store læseoplevelser med eReolens app lige ved hånden.

 

Kom i gang
For at kunne låne e-bøger og lydbøger via eReolen, skal du være oprettet som låner på Aalborg Bibliotekerne og bo i Aalborg Kommune. Læs mere om adgang til eReolen.

 

Android
eReolens nye app kommer selvfølgelig også til Android, og udviklerne arbejder på højtryk for at få den klar. Det forventes at appen kan hentes i Google Play senere på året med samme gode indhold som i iOS. 

 

Hjælp
Oplever du fejl eller mangler er det en god idé at tjekke, om der er kommet en opdatering af appen på din enhed. Ellers står eReolens support klar med hjælp, hvis du fortsat har problemer. Du kan desuden få svar på spørgsmål om den nye app i den digitale guide på eReolen.dk eller i appen.

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten