Vi passer på dine data

EU's EU’s Persondataforordning er trådt i kraft.

 

Hvad ved vi om dig, og hvad bruger vi det til?

Som låner på biblioteket har vi behov for en række informationer fra dig. Kort sagt er de nødvendige for at holde styr på de materialer du låner, for at du kan bruge vores hjemmeside og udlånsautomater, samt for at vi kan kontakte dig i forbindelse med reserveringer eller aflevering af dine lån.

 

Det er bibliotekets administrative system, Cicero, der opbevarer oplysningerne. Når du anvender hjemmeside kan du via login få adgang til at se og ændre en del af dine personlige informationer i Cicero.

 

Fysisk opbevares informationerne på sikrede datacentre i Danmark, og adgangen hertil fra Cicero, hjemmeside og udlånsautomater foregår via krypterede linjer.


Hvilke oplysninger har vi brug for, når du er låner på Aalborg Bibliotekerne?

Herunder finder du svar på de mest gængse forklaringer på data, vi anvender, når du bruger biblioteket. Se evt. en uddybende beskrivelse i bibliotekets privatlivspolitik.

Lånernummer

Tilfældigt genereret nummer, Cicero benytter til at identificere dig.

CPR-nummer

Henter din adresse fra CPR-registret og opdaterer automatisk, hvis du flytter. Skal bruges til at låne materialer.

Fraværsperiode

En periode, hvor du ikke ønsker at få opfyldt reserveringer. Du kan selv angive perioden via hjemmesiden.

Navn

Dit navn, som det står på dit sundhedskort.

Fødselsdato

Bruges i forbindelse med udregning af gebyrstørrelser samt til at sikre, at du er gammel nok til at låne bestemte materialer.

c/o navn og adresse

Aktuel kontaktadresse.

Telefon

Her kan angives flere telefoner, både fastnet og mobil: Det sidste bruges til at sende SMS om reserveringer og afleveringsfrist. Mobil kan ændres via hjemmeside.

E-mail

Bruges til at sende mail om reserveringer og afleveringsfrist. E-mail kan ændres via hjemmeside.

Blokeret d.

Dato for aktivering af blokering.

Blokeringsårsag

Grunden til, at du ikke kan benytte biblioteket. Typisk grundet gebyrer eller at lånerkortet er stjålet.

Lånergruppe

Har betydning for, hvor længe du kan låne materialerne, samt om du modtager påmindelser eller gebyrer.

Tilhørsfilial

Er det sted, du vil hente reserverede materialer. Den kan ændres via hjemmeside.

Kommunenr.

Er din bopælskommune og anvendes til statistik og angiver, om du har ret til at bruge vores netmedier.

Sprog

Dansk eller engelsk. Har betydning for om systemet sender meddelelser ud på dansk eller engelsk.

LånerID

Her lister vi de forskellige kort, du kan bruge til at låne. F.eks. sundhedskort. PIN-koden er altid anonymiseret.

Intern note

Kan kun ses af personalet, og anvendes f.eks. i forbindelse med blokeringer, hvis et glemt sundhedskort opbevares på biblioteket.

Note til låner

Udskrives på de "opgørelse af mellemværender", der sendes i forbindelse med manglende afleveringer af materialer.

Udlån

Dine aktuelle udlån. Din udlånshistorik slettes 30 dage efter aflevering eller betaling af mellemværende.

Reserveringer

Oversigt over dine reserveringer. Slettes når et reserveret materiale er udlånt til dig, eller selve reserveringen er slettet.

Mellemværende

Viser, hvis du mangler at betale gebyrer eller regninger. Slettes 30 dage efter mellemværendet er afviklet.

Beskeder

Er en oversigt over afsendte SMS og E-mails.
Al information om lånte materialer fjernes fra beskederne efter 30 dage.

Indmeldelse af børn og unge
Indmeldelse af børn og unge under 18 år foregår på en papirblanket.
I Cicero registreres cpr.-nummer, navn og kontaktoplysninger på den forælder (værge), der over for biblioteket indestår for barnet. Indmeldelsesblanketten opbevares under betryggende forhold på Hovedbiblioteket.

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, kan du rette henvendelse til Flemming Skjøth, leder for IT og Support ved Aalborg Bibliotekerne på 9931 4317 eller flemming.skjoth@aalborg.dk.

 

Du kan også kontakte kommunens databeskyttelsesrådgiver:

Henrik Johannes Rask

Borgmesterens forvaltning

Rantzausgade 6

9000 Aalborg

E-mail: dbr@aalborg.dk

Spørg Biblioteksvagten