Forfatterinterview – Marianne Jørgensen
Marianne Jørgensen (1966) har med den historiske roman, De Tavse Vidner kastet sig ud i en ny genre, hvor hun skriver om en af danmarkshistoriens mest omtumlede perioder; nemlig årene lige inden Reformationen i Danmark, hvor landet må udstå det blodige bondeoprør, Grevens Fejde (1534 – 1536).

 

Marianne Jørgensen, der tidligere har skrevet romaner og noveller om det nutidige landboliv samt en række børnebøger, fortsætter ifølge ganske troværdige kilder i den historiske genre i hendes næste værk, som forventes at udkomme i starten af 2018.

 

 

I et interview til Bibliotekerne fortæller Marianne Jørgensen om sin tilgang til danmarkshistorien og om, hvordan hun balancerer mellem historiske fakta og fiktion, men hun svarer også på mere kuriøse spørgsmål som fx hvilken historisk person, hun helst ville drikke sortøl med.

Læs mere om, hvad forfatteren og den selverklærede bondekone har svaret:  

Hvad betyder danmarkshistorien for dig?
Jeg har altid været optaget af den tidlige historie – især hvordan folk har levet, rent fysisk – vikingetiden har fascineret mig, siden jeg var barn. Og som voksen har jeg læst en del historisk. Både skønlitterært, men i forbindelse med De Tavse Vidner også en god portion fakta, ligesom jeg har besøgt museer for at komme helt ind under huden på fx Aalborgs bys historie.

Hvad får du ud af at arbejde så indgående med historien?
Viden!   

Hvordan vælger du dine nedslagspunkter i historien?
Da jeg valgte 1500-tallet, startede det egentligt som en helt personlig interesse for det, jeg vil skrive om, nemlig det sagn, der knytter sig til vores gård. Det siges, at Skipper Clements bondehær skulle have overnattet her på Kjeldgård, inden de ”sejlede videre mod vest og ranede og nedbrændte Bustrup, Spøttrup og Kaas”. Jeg tænkte, det var pudsigt, man ikke også nedbrændte Kjeldgård, så enten har der været en herremand med forstand, eller også skete der noget andet. Det er dette ”noget andet”, jeg så har tilladt mig at gå ind i uden at have reelle, skriftlige kilder.

Hvordan går du til historien, når du arbejder?
Jeg bruger den helt lavpraktisk! Som i, at jeg tænker meget over, hvilke redskaber, hvilket tøj, hvordan var maden, hvordan rejste man, hvad handlede man med osv.

Hvordan balancerer du mellem historie og fiktion?
Jeg bruger de historisk korrekte personer, som jeg fletter ind i fiktionen. Men jeg undersøger alt, hvad jeg kan, om deres liv og levned inden, og så digter jeg videre… findes der ikke noget materiale, tænker jeg, at jeg har frit spil.

Får du nogle gang lyst til at skrive historien om?
Næeh, ikke omskrive, men jeg digter da gerne lidt videre, og lader ting ske hos mine personer, som jeg jo reelt ikke aner, om de gjorde i den tidsperiode – fx handlede med strikkede trøjer fra Norge….

Hvad i danmarkshistorien inspirerer/bevæger dig mest?
Jeg er meget inspireret af 1500-tallet, og frem til ca 1600. Det er i den periode, efter vikingetiden, der findes færrest skriftlige kilder, og derfor har man, som forfatter, ”frit slag”, tænker jeg, når bare man holder sig inden for rimelighedens grænse

Hvad kan litteraturen og forfatteren – som museet eller historikeren ikke kan?
Digte historiske fakta ind i fiktionen -  skabe levende personer, der har følelsesliv og egen vilje, som læseren kan relatere til.

Hvad er din mission med at formidle danmarkshistorie?
Jeg har ikke nogen egentlig mission, det lyder så voldsomt, men jeg har haft stor fornøjelse af at læse historiske bøger selv, så jeg tænker, at jeg gerne vil give mine læsere lidt af dén oplevelse… Og så er jeg læreruddannet, så det ligger nok i generne, at jeg gerne vil formidle…

Hvilke historisk roman vil du anbefale andre at læse?
Kongens Fald, Johs. V. Jensen – jeg fik den i konfirmationsgave, af mine forældres præstevennepar – og den har jeg læst mange gange!

Hvis du frit kunne vælge – hvilken person fra danmarkshistorien ville du så helst drikke en kop kaffe med?
Øhhh, svært spørgsmål, men fordi han optræder både i mine egne bøger og er en væsentlig faktor i danmarkshistorien, vil jeg sige Niels Kaas, f. 1534, og jeg vil foretrække rhinskvin eller sortøl!

Du tager en tur i tidsmaskinen tilbage i Danmarkshistorien – hvilket årstal indtaster du i displayet og hvorfor?
1551 – her er jeg lige nu (skriver på en kommende historisk roman pt) – fordi Anna Gerber, Købmandsfrue i Viborg, har født en søn, og ham skal jeg have skrevet ind i min historie. Det ville være sjovt at kunne stå der, fysisk, snuse, mærke, se, spise og fornemme, hvordan det har været at være nybagt mor for knapt 500 år siden!

Kom med et bud på, hvad vores ”tidsperiode” bliver kaldt i fremtiden fx i år 3017?
”Teknologiens vugge”