Forfatterinterview – Tom Buk-Swienty
Tom Buk-Swienty er forfatter, historiker og journalist, og i sine mange historiske bøger bruger han evner fra alle tre fag, når han levende beretter om dramaer og menneskeskæbner fra danmarkshistorien.

Særlig kendt er Tom Buk-Swienty for sine bøger om krigen i 1864.
I bøgerne Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als kommer man helt tæt på den skæbnesvangre krig; tæt på de politiske beslutninger, den spirende danske nationalisme – men også tæt på de soldater, der blev sendt mod Dybbøls skanser.

Tom Buk-Swienty har skrevet to yderligere bøger, Ild og blod og Til døden os skiller, hvori han går tæt på Karen Blixens far, krigshelt fra 1864, eventyrer og forfatter Kaptajn Wilhelm Dinesen.

Tom Buk-Swientys fascination af Dinesen-slægten stopper dog ikke der. I sin seneste udgivelse, Tommy og Tanne, zoomer han ind på Blixens lillebror, Thomas Dinesen, og perioden omkring 1. Verdenskrig – og i skrivende stund arbejder han på en bog om Karen Blixen i Afrika.

Senere på efteråret udkommer Tom Buk-Swienty med en bog om 2. Verdenskrig, hvor man oplever krigen gennem en helt almindelig, ikke-ideologisk tysk soldats øjne.  


Hvad er dit forhold til danmarkshistorien?
For mig som fortæller – eller for at bruge Karen Blixens ord, storyteller – er danmarkshistorien et uendeligt og uendeligt fascinerende reservoir af historier, dramaer og menneskeskæbner.
 
Hvad får du ud af at arbejde så indgående med danmarkshistorien i dit forfatterskab?
Historien er et studie i, hvordan vi kulturelt set er blevet til dem, vi er. Desuden er historien jo også befolket af personer, der i deres grundvæsen ikke er ret meget anderledes end os. De har været styret af nøjagtigt de samme følelser: Kærlighed, had, ambition, glæde, angst, håb, begær, sorg. Men med den distance, der ligger i historien, giver det en fantastisk mulighed for at studere mennesket – og dermed i bund og grund os selv. Hvordan agerer et menneske, et samfund, en kultur på dramatiske omvæltninger? Det er noget af det, man kan blive klogere på ved at fokusere på omvæltninger, være det sig krig eller teknologiske udviklinger.

Du er jo både historiker og forfatter – hvordan skelner du mellem de to roller?
Som forfatter er jeg optaget af at skrive i et fængslende sprog og i at invitere min læser med ind i et univers. Som historiker er jeg stærkt optaget af, at det univers, jeg genskaber, er troværdigt og konstrueret på basis af en professionel kildekritik.   

Hvordan går du til historien som forfatteren Tom Buk-Swienty, har du her andre friheder eller værktøjer, som du ikke kan anvende som akademiker?
Eftersom jeg ikke skriver akademiske afhandlinger og derfor ikke er underlagt de formalia - det være sig alt fra noteapparater til kildekritiske diskussioner - som er påkrævet her, kan jeg i langt højere grad lægge vægt på fortællingen. En akademisk historiker er nødsaget til at tage det hele med og diskutere og analysere ethvert hjørne af et emne. Som fortæller kan jeg i langt højere grad skære en historie og gøre som en romanforfatter. Udvælge scener og nedslagspunkter. Jeg bruger også skønlitterære virkemidler, det vil sige arbejder meget med at skrive scenisk og benytte mig af dialoger. Dog altid med udgangspunkt i kilderne.

Er der nogle historiske fakta eller forhold, man som forfatter må give køb på - for den gode fortællings skyld?  
Nej, spillereglen i min genre er, at den er dokumentarisk hele vejen igennem. Man må ikke ”finde på”. Hvis der er centrale begivenheder, man ikke kan dokumentere med kilder og derfor giver et kvalificeret gæt på, hvad der kan være sket – kan man godt gøre det, SÅ LÆNGE man understreger, at her er der tale om spekulation, eller at man forestiller sig at følgende kan være sket. Det samme gør en faghistoriker i øvrigt også. Man kan sige, at jeg i højere grad end i traditionel historieskrivning, benytter mig af indlevelse som arbejdsredskab. Den er kun mulig, hvis man har researchet i dybden og været på stederne, hvor handlingen foregår.

Får du nogle gange lyst til at skrive historien om?
Haha ja – jeg ville gerne have givet danskerne sejren den 18. april 1864, og det kunne været blevet gjort helt ublodigt ved, at de trak tropperne tilbage fra skanserne et par dage før angrebet. For prøjserne ville det have været et stort nederlag, men hvis jeg skrev historien sådan, ville jeg nok ikke være kommet langt som historiker!
 
Hvorfor er det netop perioden omkring de slesvigske krige, du har beskæftiget dig med i dit forfatterskab?
De Slesvigske krige er afgørende for den nyere danske historie og derfor så givende at dykke ned i. I 1864 fik Danmark et knæk som nation, ja, landet var tæt på at gå til grunde, og man skulle genopfinde sig selv og sin identitet. Den danske selvforståelse har langt hen ad vejen rod i lige netop den begivenhed, og skal man forstå den krig, skal man også forstå den 1. slesvigske krig, 1848-50, som i øvrigt er et stærkt underbelyst kapitel i dansk historie.
Men mit forfatterskab spænder videre end de slesvigske krige. Min første historiske bog var en biografi om udvandreren Jacob A. Riis, som drog til New York. Mine bøger om Karen Blixens far, Kaptajn Dinesen, er i høj grad et portræt af modernismens indtog i Danmark og verden. Min seneste bog om Karen Blixens lillebror, Thomas Dinesen, handler om perioden omkring 1. Verdenskrig, til efteråret udkommer jeg med en bog om 2. Verdenskrig set gennem en helt almindelig ikke-ideologisk, tysk soldats øjne og lige nu arbejder jeg på en bog om Karen Blixen i Afrika.

Hvordan gør man i dine øjne danmarkshistorien interessant for et bredere publikum?
Man tager sit publikum med på en tidsrejse, man lader det se, høre, sanse og føle den verden, man tager dem ind i. Man fortæller historien igennem mennesker, man lærer at kende og kan sympatisere med. Der er intet abstrakt ved historien, så længe den har mennesket i centrum og formidles den levende, vil den føles frisk og engagerende for enhver læser. Det er min påstand.
 
Hvilken historisk bog (som du ikke selv har skrevet), ville du anbefale at læse?
Jeg kan varmt anbefale Thorkild Hansens Det lykkelige Arabien, efter min mening et af de lykkeligste eksempler på en historisk fortælling med det hele. Her er både medrivende personskildringer, intriger og dramaer. Vi følger en dansk ekspedition til Yemen anført af Carsten Niebuhr og samtidig fortælles et stort stykke opdagelseshistorie og kulturhistorie.

Hvis du frit kunne vælge – hvilken person fra danmarkshistorien ville du så helst drikke en kop kaffe med?
Åh, det er svært at sige, der er så mange, men da jeg lige for tiden arbejder på en bog om Karen Blixen, har jeg en ufattelig lyst til at få en rigtig lang, god sludder med baronessen. Der er meget, hun mangler at fortælle os om sit liv!

Du tager en tur i tidsmaskinen tilbage i danmarkshistorien – hvilket årstal indtaster du i displayet og hvorfor?
Det kommer nok ikke som en overraskelse, at jeg ville sætte tidspunktet til den 18. april 1864 kl. 09.59, øjeblikket før stormen på Dybbøl skanser. Her vil jeg gerne kunne flyve henover slagmarken. Når nu jeg i mit hoved har udkæmpet det slag så mange gange, ville det være uendeligt spændende med egne øjne at se, hvordan det egentlig så ud og undersøge om jeg, så at sige, har leveret en fuldtræffer med mine beskrivelser?



Spørg Biblioteksvagten