Interessen for mellemkrigstiden er blomstret op på ny og det er ikke uden grund. Der er nemlig mange parelleller mellem nutiden og perioden mellem Første og Anden Verdenskrig.


Mellemkrigstiden – tiden mellem de to verdenskrige – er opstået i det civiliserede Europa. De ’brølende 20’ere’ med optimisme og blomstrende kulturliv bød på en rivende udvikling inden for jazzmusik, film, provokerende avantgardekunst, himmelstræbende arkitektur og store romaner. Årtiet efter derimod blev kendetegnet som de kriseramte 30'ere, med politisering af kulturlivet og litteraturen samt et stærkt engagement i den politiske udvikling og befolkningernes ofte trængte levevilkår. 

Det er som om vi drages særlig meget af mellemkrigstiden i disse år. Interessen ses bl.a. i film og litteratur. TV-serier som Babylon Berlin (DR2), Badehotellet (TV2), filmen ’Stefan Zweig: Farvel til Europa’ og bøger som ’Berlin 1936’ og ’Kometår 1918-1923’ får stor opmærksomhed. Ligesom ogå Folkeuniversitet hele året har fokus på ”Mellemtiden 1918-1939”.

Men hvorfor den interesse? I artiklen ”Vi genkender os selv i længslen efter mening” (Kristeligt Dagblad, 4.1.19) fortæller historiker Jørn Buch, at nogle af de mest indlysende ligheder handler om de politiske spændinger mellem antidemokrater og demokrater, styrkeforholdet mellem det nationale og det internationale samt opmærksomheden på om demokratiet udvikler sig i den rigtige retning. Sognepræst og litterat Anders Thyrring Andersen fortæller i samme artikel, hvordan vi længes efter at finde en mening med tilværelsen. Det udmønter sig bl.a. i øget interesse for mellemkrigstidens litteratur og teologi, især Thomas Mann og Stefan Zweigs forfatterskaber er populære pt. For ved at spejle os i mellemkrigstidens længsel efter fælles åndelige værdier kan vi skabe mening med det hele igen. 

Litteraturen i mellemkrigstiden
Mellemkrigstiden var de mange ismers tid: Modernisme, ekspressionisme, surrealisme, socialisme, kulturradikalisme, dadaisme, humanisme, nazisme, fascisme - kulturelle strømninger og politiske bevægelser, som i dag stadig har betydning for os i det 21. århundrede. Det samme har verdenslitteraturen der blev skrevet i denne splittede tid.

I 20’erne blev der i USA og Europa skrevet en række store moderne romaner, der har fået enorm indflydelse på senere litteratur, eksempelvis Marcel Prousts På sporet af den tabte tidJames Joyces Ulysses og F. Scott Fitzgeralds Den store Gatsby. I Danmark er det i 1920’erne værd at fremhæve ekspressionistiske og eksperimenterende lyriske forfatterskaber som Tom Kristensens og Broby-Johansens. Læs mere i artiklen Dansk litteratur i 1920’erne.

I 1930’erne blev der i litteraturen bl.a. arbejdet med socialistisk realisme, socialrealisme og kulturradikalisme. Litteraturens kritiske angreb gik i mange tilfælde ud på at vække ’den lille mand’ til social bevidsthed. Den socialrealistiske vinkel findes bl.a. i den særlige genre, "kollektivromanen", og hos danske forfattere som Martin Andersen NexøHans Kirk, Harald Herdal og udenlandske som Bertolt Brecht og John Steinbeck. 30ernes litterære billede er dog noget broget , hvilket du kan læse mere om i artiklen Dansk litteratur i 30’erne.
 

Temaet er udarbejdet af Litteratursiden.dk

 

 

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten