Ove og Lissa gør status på bogåret 2018

Hvis man spørger Ove og Lissa, hvordan bogåret 2018 har formet sig, så synes de, det har været et helt suverænt år for dansk skønlitteratur. Læs med her, når Ove og Lissa gør status over årets bogudgivelser og ser tilbage på deres bedste læseoplevelser.

Ove Hesselbjerg Rasmussen og Lissa Harder er bibliotekarer ved Aalborg Bibliotekerne. Ove er tillige projektleder på litteraturfestivallen Ordkraft og Lissa indkøber skønlitteratur for voksne til biblioteket.

Årets tendenser


Ove:
Så vil jeg gerne lægge ud med – og jeg ved ikke om det er en tendens endnu – jeg har lagt mærke til det i to meget stærke biografiske romaner, der er kommet her i efteråret. Det er de biografiske romaner, som handler om familien. Der er nu to forfattere, der lige efter hinanden er trådt ved siden af deres egen familie. I Merete Pryds Helles Vi kunne alt er det nabofamilien, hun skriver om. I Malene Ravns I dine øjne er det venindens familie, hun beskriver. Jeg synes, at det gør en væsentlig forskel, fordi de her romaner får mere perspektiv, når man ikke selv har en direkte aktie i fortællingen. Man er som forfatter mere fri til at se personerne rigtigt. Hvis man sammenligner med Jesper Wung-Sungs En anden gren fra sidste år, så bliver Malene Ravns fortælling mere udfoldet, da det ikke er hendes egen familie, der er på spil. Jeg håber, at det er en tendens. Det er i alt fald markant, at to så gode forfattere lige efter hinanden har brugt det kneb.

Lissa:
I forlængelse af din snak om de biografiske romaner så synes jeg der er kommet mange biografier og især om stærke kvinder. Michele Obama i Min historie, Anne Knudsen i Der hvor jeg var barn, var der isbjørne, Margit Brandt i Modeskaber, Susse Wold i Bevægelse, grevinde Alexandra i Mit lykkelige land og Charlotte Bøving i Jeg lever med en udløbsdato …. bare for at nævne nogle af dem. De stærke kvinder i biografierne synes jeg har været en tendens i efterårets udgivelser. Samtidig er der også kommet mange sportsbiografier. Det er indenfor cykelløb, det er håndbold og fodbold. Der er også kommet en om fodboldommeren Peter Mikkelsens Mit liv i sort og badmintonspilleren Victor Axelsens Den danske drage.

Ove:
Den tredje tendens jeg har bemærket – og det er ikke direkte en litterær tendens – er, at der er kommet rigtig mange serier, som afsluttes her i efteråret. Det er fx Iben Mondrups Vi er brødre, Lotte Kaa Andersens Syv sind,  Thomas Korsgaards En dag vil vi grine af det, Ida Jessens Telefon, Mich Vraas Faith. Det er ret pudsigt.

De danske romaner står stærkt

Lissa:
Der er kommet rigtig mange spændende danske romaner. Det vælter ikke ligefrem frem med store udenlandske navne her i efteråret, som det tidligere har gjort. Men der er så mange lysende danske stjerner på den litterære himmel. Der er fx Merete Pryds Helles Vi kunne alt, Anne-Cathrine Riebnitzskys Smaragdsliberen, Mich Vraas Faith og Malene Ravns I dine øjne. Og så må vi endelig ikke glemme Knud Romers Kort over paradis, som har taget ham 10 år at skrive. Morten Ramsland er kommet med Lyskabinettet og Morten Pape Guds bedste børn. Jens Smærup Sørensen er kommet med Jens. Leif Davidsens Tag ikke imod en pølse i Moskva og andre historier, men han kommer med en ny bog hvert år.

Ove:
Kvaliteten er høj. Jeg har sjældent læst så gode bøger som i det her efterår. Malene Ravn, Iben Mondrup og Merete Pryds Helle er virkelig kvalitet. Jeg synes, at de gør en forskel.

Smaragdsliberen er helt speciel, da hun er et nyt sted hver gang hun udgiver en bog. Hun har tidligere udgivet en spændingsroman om Afghanistan, hun har beskrevet sin egen dysfunktionelle familie og nu er hun i sin tredje roman et helt andet sted, hvor det handler om følgerne af religionsdyrkelse. Det er modigt og jeg synes, at hun slipper godt fra det. Hvis nogen skulle forvente en spændingsroman, så er det ikke helt der, vi er. Der er dog et spændingselement i den.

Jeg vil også gerne fremhæve Kim Fupz Aakesens Bådens navn. Jeg kommer også lige i tanke om en dansk forfatter, som er ret usynlig. Hun skriver gode bøger men ingen lægger mærke til hende. Det er virkelig synd, for hun gør meget for litteraturen og hun er god. Hun hedder Hanne Richard Beck og har lige udgivet For enden af perronen.


Udenlandsk skønlitteratur

Lissa:
Der er også kommet nogle gode udenlandske historiske romaner, hvor 2. verdenskrig danner kulisse. Blomstrende syrener af Martha Hall Kelly, Kodenavn Alice af Kate Quinn og Det glemte brev af Jillian Cantor. De er lidt barske, men rigtig gode.

Ove:
Jeg vil også gerne nævne Lize Spits Det smelter. Det er en ung belgisk forfatter og det er sjældent, at der kommer noget ny litteratur fra Belgien. Spit har skrevet en sprogligt, indholdsmæssigt og kompositionsmæssigt virkelig stærk roman om svære ting, man bærer med sig fra barndommen. I sin barndom og ungdom oplevede hun nogle ting, som var så voldsomme, at de har præget hendes liv. Det er en spændende psykologisk roman – stærke sager!

En anden historisk roman helt oppe på stjernehimlen er Daniel Kehlmanns Tyll. Han er ikke engang 30 år endnu. Det er en roman, som har sit udgangspunkt i 30-års krigen i Europa i det 17. århundrede. Han er på Umberto Eco-niveau og der kommer meget mere fra hans hånd er jeg sikker på.

Julian Barnes er også kommet med en fantastisk kærlighedshistorie, nemlig Den eneste historie. Det er en fin historie og der er noget meta-historie over den.

Jan stocklassa kendte Stieg Larsson og han har fået adgang til Stieg Larssons arkiv om mordet på Palme. Stieg Larssons arv er solgt til 40 lande og kommer som en tv-serie til foråret. Jan Stocklassa kommer også til Ordkraft 2019. 

Krimierne

Ove:
Jeg har ikke læst den endnu, men jeg glæder mig meget til at læse Håkon Nessers De venstrehåndedes forening. Jeg synes, at den skal nævnes alligevel. Nessers første krimiserie, som blev afsluttet for henved 20 år siden, handlede om kriminalkommissær Van Veteren og i hans senere krimiserie hedder opdageren Gunnar Barbarotti. Nu sker der så det utrolige i hans nyeste krimi, at begge personer er med i den samme krimi, da Van Veeteren er nød til at bede om hjælp fra Barbarotti. Den er fantastisk god, siger min kone, for jeg har ikke fået lov at læse den for hende endnu.

Vi skal heller ikke glemme at nævne Søren Sveistrups Kastanjemanden. Han har jo skrevet manuskripterne til tv-serien Forbrydelsen og i mange år har man prøvet at få ham til at skrive en roman. Nu skete det så. Den er også god, ikke Lissa?

Lissa:
Ja fantastisk god. Han kan noget med ord, den mand!
En anden der også kan noget med ord og som jeg elsker at læse, er Jesper Stein og hans serie om Axel Steen. De er medrivende og Jesper Stein er god til at sætte sin hovedperson i forskellige miljøer. I den seneste krimi Solo er Axel Steen gået ud af politiet og blevet ansat i et firma som sikkerhedsrådgiver.

Jeg synes også, at vi bør nævne Michael Katz Krefeld, som står bag serien Thomas Ravnsholdt. Han er udkommet med den 5. bog i serien Pagten fra sidste år og har meldt ud, at serien bliver på 10 bind. Men Krefeld kunne godt bruge en lille pause, så han har skrevet en anden krimi i år: Mørket kalder. Der var en kvindelig hovedperson, som trængte sig på. Det var politikommissær Cecilie Mars. Det var meningen, at det skulle have være en single-krimi, men nu siger Krefeld, at han har stof nok til tre bind.

Jeg hørte også C. J. Tudor på Bogforum i år. Hendes krimi Kridtmanden er også en rigtig god krimi.

Endelig er der også nogle nye kvindelige krimiforfattere. Der er to, vi måske lige skal nævne her. Marianne Monteaus Jeg er den skyldige og Emilia Hansens Hemmeligheden. Det er ikke blodige krimier, men det er et par gode danske debuterende krimiforfattere.


Enighed om årets bedste læseoplevelse

Lissa: I dine øjne er min favorit i år!

Ove: Ja det er også min!

Lissa: Ja det er jo lidt sjovt, at vi begge to har den som favorit.

Ove: Jeg vil sige, at Iben Mondrup er fantastisk og det er Malene Ravn også. Nu har jeg lige læst Vi er brødre og så vil jeg genlæse de to forrige, for der kommer rigtig meget på plads i denne her. Men den kan fint læses alene.

Lissa: Der er mange fantastiske bøger i år, men det er den her (I dine øjne), der har sagt mig mest.


Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten