Vilde dyr i byen af Jan Chr. Næss

Lille fagbog om nogle af de vilde dyr, der lever tæt på mennesker: duer, rotter og pindsvin.

 

Lille og let fagbog der handler om nogle af de vilde dyr, som lever tæt på mennesker. Vi møder først spurvehøgen, som er ved at spise en due. Herefter bliver der fortalt mere om byduer, som oprindeligt stammer fra klippeduer. Bogen fortæller om grunden til, at der er så mange vilde dyr i byen. Om hvorfor rotter trives godt tæt ved mennesker. 

 

Der bliver også gennemgået nataktive dyr, som fx flagermus, grævling, ræv og pindsvin. Samt livet i åen, hvor mange insekter lægger æg. Insekterne er vigtig føde for andre dyr, så derfor bliver man som læser opfordret til at have bistader og insekthoteller i byen. Slutteligt møder vi en dyreforsker, der går opdagelse efter dyr. 

 

En god og underholdende bog med blading af fakta, tine tegninger og historier om dyr. Illustrationerne er med til at give bogen et ekstra touch da de er meget flotte og sjove, og alle dyrene har fået deres egen personlighed. Fagbogen kan dog kun bruges til introduktion til dyrene, da der ikke bliver gået i dybden med dem.


reserver Bog
box img

Søg på emne:

Anbefalingen er skrevet af:

Line Dalbro

Forlag:

Flachs

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten