Skræl er ikke skrald af Michael Folman Jensen

”Bogen er for enhver, der ønsker renere mad og bedre udnyttelse af ressourcerne på den helt grundlæggende og enkle måde. De fleste vil blive overrasket over, hvor langt man kan komme med det, man ellers blot vil kassere.”

(Bogens bagside)

Jeg er stor fan af bæredygtighed, og hylden med ”stop madspild” er et fast stop på min indkøbstur rundt i supermarkedet. I første omgang lokket af muligheden for at spare lidt penge, men det er også rart at vide, at maden ikke bare ryger ud, fordi der er kommet friskere udgaver på hylderne.

 

Umiddelbart løb mine tænder dog ikke i vand ved tanken om at spise skræl i stedet for at smide det i skraldespanden.

 

Men da jeg først havde kokken Michael Folman Jensens nye kogebog ”Skræl er skrald” i hånden, kunne jeg godt se, den er et overflødighedshorn af inspirerende ideer til, hvordan alt det, der normalt er spildprodukt, når vi laver mad med frugt, grønt og brød, faktisk kan blive til sunde og lækre retter og tilbehør til dine måletider.

Stop-madspild i 2. potens

Michael Folman Jensen er kok og har gennem sine karriere i Danmark og udlandet særligt beskæftiget sig med økologi og madspild. Med ”Skræl er ikke skrald” ønsker han med egne ord at tage ”stop-madspild”-begrebet til anden potens ved at udvide det fra produkter, der nærmer sig holdbarhedsudløb, til at omfatte de dele af råvarerne, der normalt ryger direkte i skraldespanden. Skræller, skrog, skaller og toppe for eksempel.

 

Løgolie, græskarfritter, pæreeddike og øllebrødschips er blandt de lækkerier, han præsenterer i bogen. Og hvad med gulerodsstøv som topping på dine cupcakes, lyder det ikke som avancerede indslag på en fancy, Michelin-aspirerende storbyrestaurant?

Og det er alt sammen retter, du nemt kan trylle frem af dine overskudsprodukter fra madlavningen derhjemme.
Respekt for ressourcerne.

Filosofien er at vi ved at udvide vores madhorisont er, at dels sparer vi mange penge på husholdningsbudgettet, når vi smider ca. en femtedel mindre ud, udnytter verdens knappe ressourcer bedre, udvikler større respekt for producenterne af fødevarerne samt de dyr, der må lade livet i processen.

Godt for din sundhed

Og endelig er der en klar sundhedsgevinst for vores krop, fordi vi ved mere bevidst at udnytte hele grøntsagen eller frugten udnytter alle de vitaminer og næringsstoffer, der er så gavnlige for os.

”SKRÆL er ikke skrald” er en særdeles inspirerende kogebog med et rigtig godt budskab.

 


reserver bogen
box img

Søg på emne:

Anbefalingen er skrevet af:

Nina Ovesen

Forlag:

Muusmann Forlag