Lady Midnight af Cassandra Clare

Et værdigt gensyn med Skyggerjægeruniverset.

 

Endelig kan jeg tage tilbage til Skyggejægernes univers. Selvom bøgerne i de to foregående serier, har delt vandene, så er jeg ikke et øjeblik i tvivl. Jeg elsker dem! Jeg elsker begge serier virkelig højt og alt hvad der er i dem: dramaerne, alt det voldelige, historierne, venskaberne, humoren og kærligheden ikke mindst. For mig fungerer disse serier bare virkelig godt. Jeg nævner ikke filmen og tv-serien, for de når ikke bøgerne til sokkeholderne!

 

Da jeg fandt ud af at Cassandra Clare ville skrive en prequel til "Dødens instrumenter" og en efterfølger, var jeg lidt i vildrede. For jeg troede ikke at det ville komme til at fungere - hvor tog jeg dog fejl! Det er meget få forfattere der kan skabe et så sammenhængende univers og fortælling, spredt over så mange bøger og år, som hun kan. Jeg er dybt imponeret. Der er ikke overladt noget til tilfældigheder, alting har en mening og det er så fedt, at de små ting virkelig betyder noget i disse serier. Personer man hører om ganske kort kommer igen senere. Sætninger eller små øjeblikke, kan være altafgørende. Alt hører sammen.

 

I "Lady Midnight" møder vi fx både Jace og Clary, men også Jem og Tessa - og der bliver virkelig lagt i kakkelovnen til at vi skal møde dem igen i de to næste bind. Hvilket jeg ville elske! Jeg er vild med kemien mellem Jace og Clary og med den helt specielle samhørighed Jem og Tessa har. Jeg er spændt på hvor Emma og Julian ender - jeg håber da de ender sammen, selvom det ser sort ud nu.

 

"Love er meningsløse, mit barn," sagde Malcon lavt og alligevel fuldstændig tydeligt. 
"Der er ikke noget vigtigere end kærlighed. Og ingen lov over kærligheden."

 

I historien er balancen mellem drama og fredelige stunder i køkkenet med familien, virkelig godt skruet sammen. Vi når ned i tempo, får vejret og pusten, for bare at blive kastet ud i en ny hæsblæsende mission. Jeg havde ikke kunne forestille mig at der skulle ske så meget på de lidt over 700 sider bogen fylder - jeg havde gladeligt læst 700 sider mere! Jeg er meget betaget af Julians kamp for at holde sammen på familien og de ting han er villig til at gøre. Jeg kan kun nikke genkendende til at han muligvis er blød udenpå, men indeni er han hård som sten - for det har han været nødt til at være for at kunne overleve. Emma har været hans faste holdepunkt, men hun er også til dels ødelagt og på en mission for hendes egen sjælefreds skyld. Deres skæbner bliver ikke nemmere, da de begge to må indrømme at de føler mere end de burde - og den slags følelser må man ikke have når man er parabatai. Samtidig er der mørke kræfter på spil, som truer med at ødelægge det hele for Emma, Julian og mange flere.

 

Der er så stor dybde på disse historier at det kan være svært at forstå. Der er så mange lag i hver fortælling, og selve Skyggejæger-universet og samfundet, er virkelig godt beskrevet og det holder hele vejen igennem. For det er det disse historier kan. De holder og det har gjort at jeg har virkelig svært ved at slippe dem. De kravler under huden på mig og bliver der. Jeg kan stadig genkalde mig nogle af følelserne de to første serier gav mig og det giver mig kuldegysninger. Jeg er stadig fuldstændig hooked og jeg vil stadig have mere. Det vil jeg helt sikkert også når denne serie er slut.

 

Hvor du går hen, vil jeg gå med; dit folk skal være mit folk. 
Og når jeg engang dør, vil jeg begraves ved din side.


reserver Bog
box img

Søg på emne:

Anbefalingen er skrevet af:

Line Dalbro

Forlag:

Gyldendal

Materialetype:

Bog

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten