Talent for mord af Andrew Wilson

Agatha og Archie Christie lever et liv som nyrige i middelklassen. Udadtil ser de lykkelige ud. Agatha skriver succesfulde kriminalromaner, sammen har de en datter og personalet i huset tager sig godt af husholdningen.

 

Men under overfladen lurer pengeproblemer og utroskab. Pludselig en dag, dukker en fremmede op, og truer med at ødelægge familiens gode ry, hvis ikke Agatha begår et mord. Han er læge og har via sin praksis hørt om familiens hemmeligheder. Han vil afsløre dem, hvis Agatha ikke følger hans instrukser.

 

Det bliver starten på en følelsesmæssig og turbulent tid for Agatha og hendes familie. Agatha skal forsvinde sporløst, hun skal begå et mord, og så dukke op igen som om det aldrig var sket. Agatha skal planlægge selve mordet, ud fra den viden, hun har tilegnet sig gennem arbejdet med sine kriminalromaner. Og lægen har lavet en udførlig plan for forløbet, som hun skal følge. Noget går galt et sted i planen. En journalist arbejder på sit store gennembrud, og fanger historien, derefter tager det hele en uventet drejning.

 

Det er en krimi skrevet i Agatha Christies ånd. Den fortæller om hverdagslivet for familien, med five o’clock tea, husets personale og de trofaste, men uduelige betjente.

 

Krimien er velskrevet, den er gennemtænkt og tager mange drejninger, som man ikke havde forudset. Den holder spændingen hele vejen igennem, selvom man, som læser, er med på første række i de forskellige sider, og følger personerne på skift.


reserver Bog
box img

Søg på emne:

Anbefalingen er skrevet af:

Katrine Frandsen

Forlag:

Gad

Materialetype:

Bog

Spørg Biblioteksvagten