Kolibrien af Kati Hiekkapelto

I mange år var nordisk krimi synonymt med svenske krimier. Efterhånden er de andre nordiske lande kommet godt med. Både fra Norge , Island og Danmark kommer der jævnligt rigtigt gode krimier. Nu vil jeg så tage til Finland.


Generelt kommer der i disse år nogle fremragende romaner fra Finland, forfattere som Kjell Westö, Tommi Kinnunen, Soffi Oksanen og Riika Pulkkinen er bare nogen af dem. Det gælder absolut også på krimiområdet. Jeg har her taget fat i Kati Hiekkapelto og romanen – Kolibrien.


Det er en politikrimi med den unge efterforsker Anna Fekete i hovedrollen. Det er hendes første job hos kriminalpolitiet og hendes ungarsk/serbiske afstamning gør det bestemt ikke nemmere for hende. Hun bliver sat sammen med Esko, han er kvindefjendsk, hader indvandrere, elsker alkohol og er ualmindelig grov over for Anna – han er heller ikke Annas kop te, så det makkerskab kører bestemt ikke på skinner fra starten af. Men Anna nægter at lade sig tryne af ham og klør på.


Der er to sager som straks melder sig på hendes arbejde. Den ene er en opringning fra den unge kurdisk pige Bihar som i telefonen er rædselsslagen af skræk, og siger, at der er nogen som vil slå hende ihjel. Ved de efterfølgende forhør benægter familien og pigen selv, at der er nogen som helst problemer. Så politiet opgiver ret hurtigt sagen, dog ikke Anna, hun synes der er noget lunkent ved sagen, og iværksætter sin egen efterforskning.


Den anden sag er et groft mord på en kondiløber. Et kvindelig dukker op på en kondisti, hendes hoved er simpelthen skudt af med et jagtgevær. Hendes kæreste er samtidig forsvundet, og da hans jagtgevær også er det, ligner det en temmelig oplagt sag. Lige indtil endnu et kvindelig på en løbesti dukker op. Da kæresten til det første offer samtidig har et vandtæt alibi, så åbner sagen sig fuldstændig op.


Kolibrien er dejlig nyskabende, i og med, at det denne gang er en indvandrerkvinde, der skal opklare mordet i stedet for at hun, som det plejer at være, er den der er blevet myrdet. Forfatteren er kunstner, og det er tydeligt at se i det velskrevne sprog, som langt fra findes i alle krimier. Forfatteren har selv boet i grænseregionen mellem Serbien og Ungarn og har også arbejdet med indvandrere, så hun ved hvad, hun skriver om, og det kan mærkes.


Anna er et spændende bekendtskab. Jeg synes, hun er beskrevet så levende og følsomt, at man ikke kan lade være med at holde af hende. Hun gør tingene helt og ikke halvt med fare for at brænde sig selv ud. Hun kan bare ikke lade være. Samtidig er det et rigtigt fint kvindeportræt, vi får af hende: Hendes problemer med at binde sig, hendes rastløshed, og rodløshed, hun er faktisk ensom. Hun er fanget mellem sin mor og sin bror, som hun flygtede til Finland med, Ungarn og Finland, finner og indvandrere. Bogen er den første i en planlagt krimiserie, og jeg glæder mig allerede til at høre mere om Anna.


Jeg tror, at krimilæsere som også kan lide at løbe om aftenen på mørke stier gennem skoven vil tænke sig om en ekstra gang, efter at de har læst denne krimi.


Men læs bogen – grunden til at jeg er blevet så glad for finsk litteratur, er at som det nordiske velfærdsland som Finland jo er, så minder deres problemstillinger meget om dem som vi går og tumler med i Danmark. Men samtidig er det nyt, nye forfattere, nye steder og, ikke mindst, høj kvalitet.


reserver Bog
box img

Søg på emne:

Anbefalingen er skrevet af:

Ove Hesselbjerg Rasmussen

Forlag:

Turbine

Spørg Biblioteksvagten