Ligblomsten af Anne Mette Hancock

Anna Kiel slog en mand ihjel for 3 år siden, nu er hun forsvundet. Politiet har ingen spor, der fører til Anna.
I brevene hentyder Anna til, at Heloise og Anna er forbundet gennem en person, men Heloise kan ikke regne ud, hvordan det hele hænger sammen. Hun begynder at undersøge det, da der sker endnu et mord, hvor flere spor leder sagen hen mod Heloise. Hun frygter, at hendes eget liv er i fare. Det bliver starten på et længere og mere følelsesmæssigt forløb, end hun havde regnet med.


Politiet prøver at finde Anna Kiel, det er Politiassistent Erik Schäfer, der står for efterforskningen. Deres veje krydses, da Heloise begynder på egen hånd at undersøge sagen. Da hun selv kommer i fare, ender hun med at gå til politiet med de breve, hun ellers har holdt hemmelige. Hun har også fået opringninger fra Anna, og mødt en af Annas venner, der ved mere om sagen, som han ikke vil fortælle om.


Ligblomsten er første bog i serien om Heloise Kaldan og Erik Schäfer. Det er en fantastisk velskrevet debut, som giver anledning til både grin og krummede tæer. Plottet er velgennemtænkt og godt skruet sammen. Jeg glæder mig allerede til at læse næste krimi i serien!


box img

Anbefalingen er skrevet af:

Katrine Frandsen

Forlag:

Lindhardt og Ringhof

Materialetype:

Bog

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten