Pigen under jorden af Elly Griffith

For 10 år siden forsvandt Lucy, hun er aldrig blevet fundet. Vicekriminalkommissær Nelson har siden modtaget breve med kryptiske ledetråde, til opklaringen af Lucys forsvinden. Da politiet finder nogle menneskeknogler i marsken ved Norfolk, kontakter de Ruth. Hun undersøger knoglerne og konstaterer, at de er mere end tusinde år gamle.


Endnu en pige forsvinder, og Nelson spørger Ruth om hjælp til at tyde brevene, han har modtaget gennem årene. Brevene hentyder til forskellige rituelle ofringer. Ruth analyserer sig frem til flere af hentydningerne, og begynder at kæde flere ting sammen. Mens Ruth hjælper Nelson, kommer hun selv i fare, fordi hun hjælper politiet.


Vi følger Ruth, som bor sammen med sine 2 katte i et gammelt hus. Hun flyttede ind i huset sammen med sin daværende kæreste, Peter, men han flyttede ud et år efter.
Det er en krimi, som både følger en spændende politiefterforskning, en passioneret politimand og en hovedperson, der kan bidrage til politiets arbejde, samtidig med, at vi følger hendes privatliv, og de udfordringer hun oplever der.


Det er 1. bog i serien om Ruth, der er kommet på dansk, men Elly Griffith har allerede udgivet 9 bøger i samme serie.
Det er en velskrevet og spændende krimi, hvor koblingen mellem fortiden og nutiden fungerer rigtig godt. Den historiske del, der bliver fortalt, giver god mening for handlingerne, som foregår i nutiden.


reserver Bog
box img

Søg på emne:

Anbefalingen er skrevet af:

Katrine Frandsen

Forlag:

Gad

Materialetype:

Bog

Spørg Biblioteksvagten