En fremmed i huset af Shari Lapena

Da Tom opdager, at Karen er væk, at hun er taget afsted uden sin taske, og har glemt at låse døren, bliver han bekymret for Karen. Han kontakter politiet, for at melde hende savnet. I stedet kommer politiet, for at fortælle Tom, at hans hustru har været med i en bilulykke. Det var i et farligt og kriminelt kvarter i byen, hvor Karen aldrig ville tage hen alene. Hun kørte i høj fart, og mistede herredømmet over bilen, så hun kørte ind i en lygtepæl. Ved ulykken mistede hun hukommelsen.


Samtidig er en mand blevet dræbt i en efterladt restaurant, Karen mistænkes for mordet. Men hun kan stadig ikke huske noget fra den aften. Politiet tror ikke på hende, Tom tror på hende, og hendes bedste veninde, er i tvivl om, hvad hun skal tro. Da politiet begynder at grave i sagen, dukker der nogle foruroligende ting frem om Karens fortid.


Samtidig med, at politiet undersøger sagen, og Karen skal komme sig efter ulykken, begynder hun at se små tegn på, at en fremmed har været i deres hus, og har flyttet rundt på nogle ting.


Bogen skifter mellem at følge Tom, Karen, politiet og veninden. En gang imellem kan handlingen virke lidt forvirrende, men jeg synes også, det er med til at gøre bogen god og spændende.


reserver Bog
box img

Søg på emne:

Anbefalingen er skrevet af:

Katrine Frandsen

Forlag:

Gyldendal

Materialetype:

Bog

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten