Mysteriet på Asthall Manor af Jessica Fellowes

Louisa bor i London, med sin mor. De har ikke mange penge, og Louisas onkel, Stephen, bor ofte os dem. Han er sjældent inviteret, og bliver altid lidt længere, end de bryder sig om. Stephen har lært Luisa at stjæle fra folks tasker og lommer på gaden. Men nu er hun blevet voksen, og Stephen vil stadig have hjælp fra hende, for at reducere sin gæld. Louisa bryder sig ikke om det, og hun flygter væk fra Stephen.

 

Hun finder adressen på Asthall Manor, hvor hun har søgt job. Hun får lov til at blive ansat på prøve. Da hun klarer sig godt i jobbet som barnepige, får hun lov til at beholde jobbet. Men det bliver sat i fare, da hun sammen med familiens ældste datter, Nancy, begynder at undersøge et overfald, som blev begået på toget, der kører forbi byen.

 

Louisa mødte Guy Sullivan den dag, overfaldet fandt sted. Guy er ansat ved jernbanepolitiet, og var på arbejde, da forbrydelsen fandt sted. Deres veje krydses igen, og sammen begynder de at undersøge sagen på egen hånd. Det sender dem ud på en lang og farlig rejse, hvor de møder mange forskellige mennesker. De samarbejder, og prøver at få trådene samlet til noget, der giver mening.

 

Det er en krimi, som sender læseren tilbage i tiden, til dengang mobiltelefoner og hurtig kommunikation ikke var en mulighed. Jeg synes, den er godt skrevet, og den holder spændingen helt til sidste side.
Bogen giver et rigtig godt indtryk af 20’ernes delte husholdning. Børnefløjen, køkkenpersonalet, familien i huset, og mange regler for hvem, der blander sig i hvad.


reserver Bog
box img

Søg på emne:

Anbefalingen er skrevet af:

Katrine Frandsen

Forlag:

Politiken

Materialetype:

Bog

Spørg Biblioteksvagten