Skyggernes Herre af Cassandra Clare

I første bind i denne serie, "Lady Midnight", lærer vi at kærlighed mellem parabatai er ulovligt fordi det kan gøre det omfattede parabatai-par sindsyge. Emma forsøger med alt hvad hun kan for at få Julian til at holde op med at elske hende. Det lykkedes dog ikke helt som hun havde forestillet sig. 

 

Samtidig bliver instituttet presset fra alle sider, da andre skyggejægere kommer for at lede efter Malcoms lig. Det vrimler med mærkelig dæmoner rundt om i byen, Julians hemmelighed om sin onkel er truet og meget meget mere. For at finde en løsning på det hele begiver Emma, Julian, Mark og Cristina sig til feernes land for at søge råd - det kommer til at koste dem dyrt at lære sandheden at kende. Måske endda for dyrt.

 

For at redde dem selv og deres familie drager de til sidst til Idris for at forklare konklaven hvad der skete med Malcom og hvilken rolle han har spillet. Dette går dog langt fra som planlagt og Emma og Julian må indse at der skal store ofre til for at de alle sammen kan være sikre igen. 

 

Jeg elsker dette univers! Jeg elsker personerne, fortællestilen og ja, bare det hele. Det er fedt at få gamle kendinge at se igen og jeg er spændt på hvor stor en rolle de får i det sidste bind. Samtidig er der hæsblæsende action for alle pengene. Selvom bogen er på over 700 sider flyver de forbi og jeg sukkede efter mere da sidste side var vendt!


reserver Bog
box img

Søg på emne:

Anbefalingen er skrevet af:

Line Dalbro

Forlag:

Gyldendal

Materialetype:

Bog

Spørg Biblioteksvagten