Kvinden i vinduet af A.J. Finn

Anna Fox bor alene i sit store hus i New York. For bare et år siden var hun gift og arbejdede som børnepsykolog. Nu lider Anna af Agorafobi, som betyder, at hun får panikanfald, hver gang hun skal gå uden for sit hus. Dagene bruger hun til at se gamle s/h film, drikke vin og udspionere sine naboer. Fra sit vindue kan hun holde øje med de andre huse på vejen.

 

I huset overfor bor en familie, far, mor og en teenagesøn. Men en aften ser Anna, at moren i huset falder om med en kniv i brystet. Chokeret ringer hun til politiet. Da hun vil gå ud efter hjælp, når hun ikke langt, før hun får et panikanfald og vågner senere op i en hospitalsseng.

 

Hun forklarer situationen for politiet, som hun så den. Men de bemærker, at hun er psykisk ustabil og alkoholiker. Politiet mener, hun måske keder sig og gerne vil have opmærksomhed, så de tror ikke på hendes vidneudsagn. Anna bliver forvirret, hun kan ikke finde ud af, hvad der var sandhed og, hvad der hun har bildt sig selv ind.

 

A.J. Finn har skrevet en spændende thriller. Som læser bliver man holdt lidt hen, der er flere ting, som bliver forklaret lidt efter lidt. Jeg synes, det er med til at holde spændingen. Jeg havde ikke gættet, hvem gerningsmanden var, før til sidst.
Den er skrevet lidt i samme stil som Kvinden i toget og Kvinden der forsvandt.


reserver Bog
box img

Søg på emne:

Anbefalingen er skrevet af:

Katrine Frandsen

Forlag:

Lindhardt og Ringhof

Materialetype:

Bog

Spørg Biblioteksvagten