Sommerbogen af Tove Jansson

Sommerbogen er sommerstemning i koncentreret form tilsat duften af mos, hav, saltvand og tang. Nu skal vi ud på en ø i den finske skærgård.

Tove Jansson er verdensberømt for at være Mumitroldenes mor. Men der er ingen trolde i denne lille fine korte roman.

Det bedste ved Sommerbogen er den befriende ærlig dialog mellem hovedpersonerne: farmor og barnebarnet Sophia.

Der er en far. Han er fraværende men tilstede. Han er med i baggrunden af historierne. Han skramler lidt. Han arbejder meget. Tager dem med på udflugt men passer mest sig selv og - det passer dem alle godt.

Farmor leger nemlig ikke med barnebarnet. Sophia får lov til at lege med. Både Farmor og Sophia er fantasifuld, nysgerrige, åbenmundede og viljestærke.

Intet er umuligt for dem. Et postkort fra Venedig får dem til at bygge Venedig i vandhullet. Farmor har været der, så hun ved hvordan.

Hvor tit giver vi os lige selv tid til det?

Det er ikke kun sjov det hele. Kapitlet Spejderteltet handler om hvordan det er at glemme som gammel, hvad man huskede som ung. Det gør farmor vred og frustreret. Men Sophia hjælper farmor med at huske.

Der er mange fine betragtninger om livet på øen og om små øers økosystem. Om at øer gør skjult modstand når mennesker prøver at forandrer dem med bådebroer og planter, der ikke har deres naturlige liv på øen.

Farmor går hele bogen igennem og pirker til mosstykker med sin stok så de vender den rigtige vej og overlever. Kun bønder og sommergæster tramper rundt på mos, hvæser hun. Mos kan kun tåle at blive trådt på 3 gange. Det er meget tankevækkende. En fin detalje som jeg ikke glemmer igen.

Derfor er det også farmors yndlingstid på året, når de gør øen vinterklar. På sine små gåture fjerner hun alle spor efter menneskeliv på øen, så øen kan stå frisk og uberørt, når vinteren kommer. 'øen ryster os af sig’ som hun så fint siger.

 


reserver Bog
box img

Søg på emne:

Anbefalingen er skrevet af:

Tine Eggertsen

Forlag:

Gyldendal

Materialetype:

Bog

Tove Jansson

Spørg Biblioteksvagten