Kastanjemanden af Søren Sveistrup

Naia Thulin sættes på sagen af fundet på legepladsen. Til makker får hun Hess, som er sendt hjem fra Europols hovedkvarter i Haag, fordi han er udbrændt. Thulin er ikke tilfreds med makkeren, hun vil hellere arbejde alene end sammen med ham.
Efterhånden som Hess og Thulin undersøger sagen, går det op for dem, at de forsøger at finde en gerningsmand, der kan finde på at dræbe igen.

 

Over den unge kvinde på legepladsen hænger en kastanjemand. Den bliver undersøgt for spor fra gerningsmanden, men i stedet finder de fingeraftryk fra en ældre sag, hvor socialminister Rosa Hartungs datter forsvandt og en mand tilstod drabet.

 

Kort efter findes endnu en kvinde dræbt. Denne gang er der også en kastanjemand og et spor fra Rosa Hartungs datter. Der bliver undersøgt flere muligheder og afhørt flere mennesker, som måske kan kende noget til kastanjemændene. Derudover er der flere efterforskninger i gang. Både ved politiet, men også udenfor.

 

Pludselig tager tingene fart og Thulin og Hess arbejder mod tiden, hvis de skal finde deres gerningsmand, før han måske dræber flere. De vil også gerne genåbne sagen om Rosa Hartungs datter, men de møder modstand fra afdelingen, da det vil blive set som et nederlag, hvis der er fejl i den sag.

 

Søren Sveistrup har skrevet en fantastisk krimi, den er velskrevet, skræmmende og der er fart på handlingen.
Den er skrevet i et flydende sprog og med korte kapitler, der gør den hurtig og let at læse.


reserver Bog
box img

Søg på emne:

Anbefalingen er skrevet af:

Katrine Frandsen

Forlag:

Politiken

Materialetype:

Bog

Spørg Biblioteksvagten