The Black Witch af Laurie Forest

I historien møder vi den unge pige, Elloren Gardner, som har levet et beskyttet liv sammen med sine brødre hos deres onkel. En dag bliver hun dog hentet til storbyen af hendes tante, som forsøger at få hende gift med en ung mand, Lucas Grey. Elloren har ingen magiske evner, ikke i forhold til hendes brødre, men jo mere hun lærer om sig selv, jo mindre overbevidst er hun, om at hun er helt uden kræfter. Livet på universitet er lidt af et helvede for hende. Tanten bliver ved med at kræve ægteskab med Lucas, før hun vil hjælpe med noget som helst. Heldigvis er Elloren stærk og kan godt finde ud af at sige nej. Hun får venner undervejs og lærer af begå sig, men det er ikke uden kamp. Alting er faktisk en kamp – lige bortset fra at ses med Lucas Grey. Selvom hun er tiltrukket af ham, forsøger hun dog af holde afstand – især fordi Fallon Bane også er ude efter ham.

 

Elloren lærer at ikke alle historiebøger har ret i hvordan hendes folk fik magten over landet. Elloren begynder at få øjnene op for hvilket samfund det er hun bor i og da hun forsøger at gøre det rigtige og følge sit hjerte, hvirvles hun sammen med sine venner ind i en oprørskamp, der har ulmet længe.

 

Universet i denne historie er virkelig godt bygget op og forfatteren formår at skrive både beskrivende og malende om de steder som Elloren oplever. Samtidig er hele den historiske og magiske del velovervejet og spændende. Samfundsstrukturen er godt beskrevet, og jo klogere Elloren bliver, jo mere bliver hun klar over at der er noget helt galt med den måde hun og hendes folk har levet og hvordan de har behandlet andre. Selvom jeg har hørt det hele som lydbog har sproget været rigtig godt.

 

Det er en rigtig god historie hvis man er til magi, magiske væsner, ”historisk” drama, venskab og kærlighed, og Ellorens kamp er først lige begyndt. Det er først nu det bliver rigtig spændende. 

 

 


reserver Bog
box img

Søg på emne:

Anbefalingen er skrevet af:

Line Dalbro

Forlag:

Harlequin Teen

Materialetype:

Bog

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten