Krydret : fra rosenblade til ras el hanout i 80 opskrifter af Anne Hjernøe m.fl.

Prøv noget nyt og forkæl dine smagsløg med hverdags- og gæsteretter inspireret af det arabiske, nordafrikanske og mellemøstlige køkken.


Journalist og madskribent Anne Hjernøe og Ditte Ingemann, blogger og madskribent, præsenterer i denne kogebog 80 opskrifter indenfor det arabiske, nordafrikanske og mellemøstlige køkken tilsat den nordiske rustikke enkelthed. Bogen har bl.a. opskrifter på at lave sine egne krydderiblandinger, brød, syltning, kolde og varme salater, grøntsagsretter, hovedretter og desserter. 

"1001 nats eventyr" tilsat den nordiske rustikke enkelthed synes at være den bedste beskrivelse af bogens tema. Det er en flot kogebog, som giver lyst til at kaste sig ud i at købe en masse duftende krydderier og straks gå i gang. Retterne er iflg. forfatterne ikke stærke men blot velkrydrede. Niveauet er, så alle kan være med og råvarerne kan købes i velassorterede supermarkeder. 

Er du - lige som jeg - vild med dip, saucer og det der ligner, som kan skovles uhæmmet ind i gabet med pitabrød, er dette lige kogebogen for dig. Her er både noget for ganen og øjet!



reserver Bog
box img

Søg på emne:

Anbefalingen er skrevet af:

Line Hoffgaard

Forlag:

Politiken

Materialetype:

Bog

Krydrede kogebøger

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten