Den tavse fontæne af Rebecca James

Spændende kærlighedsroman med masser af drama, hemmeligheder og forbudt kærlighed!

 

Los Angeles, 1976. Vivien Lockhart er en funklende stjerne i Hollywood, men hun har en dyster fortid hun forsøger at flygte fra. Hun forelsker sig og bliver gift med Giovanni Moretti, der også har ar på sjælen og sammen flytter de til Italien. Med sig har de Gios søster og en masse hemmeligheder.

 

London, 2016. Lucy Whittaker er involveret i stor skandale der snart vil ramme medierne. Hun øjner chancen for at komme væk, da hun får muligheden for at komme til Italien og arbejde for en mystisk og tilbagetrukken kvinde. Langsomt lærer vi Viviens og Lucys hemmeligheder at kende og langsomt væves deres historier sammen.

 

Historien er spændende, velskrevet og bliver for alvor en pageturner når vi når halvvejs. Da jeg nåede sidste side, ville jeg gerne have haft mere! Jeg var slet ikke klar til at slippe disse interessante mennesker, der går en forfærdeligt igennem. Da jeg var færdig med bogen, indså jeg flere ting som jeg ikke havde spottet undervejs og det er fedt når en historie bliver ved med at overraske, selv når man er færdig med at læse.

 

Jeg vil anbefale bogen til alle der kan lide en god roman og et godt plot, med en masse tvists og hemmeligheder undervejs. Den er bestemt værd at læse!


reserver Bog
box img

Søg på emne:

Anbefalingen er skrevet af:

Line Dalbro

Forlag:

Flamingo

Materialetype:

Bog

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten