Og den store flugt af Andrea Hejlskov

Og den store flugt udkom i 2013, og er den meget personlige fortælling om, hvordan Andrea og hendes familie, manden Jeppe og deres 4 børn valgte at skille sig af med alt, hvad de ejede, og flytte ud i de svenske skove.

Udgangspunktet var, som titlen siger ikke en realisering om en romantisk drøm om en waldensk tilværelse i skoven, men en decideret flugt fra livet i den såkaldte civilisation. Det handlede næsten om skoven eller døden.

Livet i Skive

Da vi møder familien første gang, bor de på Mors, hvor de er søgt til fra København i jagten på åbne vidder og barndommens land. Jeppe er musiker og har spillet på Roskilde Festival med nogle af de store, og Andrea er børnepsykolog og projektleder ved kommunen. De er med andre ord kompetente samfundsborgere derovre på Mors.


Bortset fra, at Jeppe lige er blevet udskrevet fra psyk, hvor han har været indlagt med en depression. Han vejer 30 kg for meget, fordi han trøstespiser 3-4 plader marabou om dagen.
Andrea har konstant migræne. Hun føler, hun tilbringer sit liv i en bilkø og spiser børnene af med pomfritter og frysepizza. Men børnene fortrækker alligevel også bare til deres værelser og skærme, så snart de træder indenfor hjemmets fire vægge.

Jeppe bliver den, der bryder ud. "En dag sagde han: "Hvad nu hvis det ikke er os, der er noget galt med? Hvad nu, hvis det ikke er os der er forkerte - men samfundet?"

Livet i skovene

Og så gør de noget virkelig drastisk. Skiller sig af med ALT og kører til Wärmland, ud i de svenske skove. Deres yngste barn er knap et år. De har ingen kompetencer og forudsætninger for at leve og overleve i vildmarken, og det første de opdager er, at de har glemt spande til at hente drikkevand i.

De har en kontakt deroppe, en mand, der kalder sig kaptajnen, og som har lang erfaring i at leve i vildmarken. Han bliver deres mentor.

De ankommer i foråret, og sommeren er på mange måder den naturidyl de har drømt om. Sommeraftner med familien samlet om lejrbålet, og endnu er slidsomheden og de helt basale problemer med at bo et sted uden renovation er ikke blevet presserende. Børnene blomstrer op, Jeppe bliver rask igen og Andrea trives.

Udfordringerne

Men så kommer vinteren. Den planlagte bjælkehytte er ikke færdig, og familien må krybe sammen og holde varmen i en gammel lade. Ensformigheden og den nødvendige arbejdsdeling, hvor Andrea ser Jeppe varetage de hårde, men spændende arbejdsopgaver med øksen, mens hun må stå for de kedelige sysler med tøjvask og madlavning. Det hele tærer på motivationen, og snart er også følelserne i færd med at blive køligere.

Jeg tør godt afsløre, at Andrea og familien lykkes med at finde hinanden igen OG undervejs lære en hel masse om at overleve i vildmarken. Det år de i udgangspunktet havde sat sig som ramme om forsøget med at blive nybygger i skoven er for længst gået, og de bor deroppe endnu.

Bogen er godt skrevet og har en spændende handling. At bryde sådan op fra alt, må siges at være at kaste sig ud på de famøse 70 000 favne. Masser af refleksion over personernes følelsesliv, men efterhånden som de falder på plads og familiens personlige krise er overvundet, får selve naturens liv og ikke mindst vores ansvar for den i en tid, hvor miljøet og klimaets krise bliver mere og mere påtrængende også et større fokus i familiens projekt.

(Fra Bogcaféen Ud i Vildmarken, 4. januar 2019)


reserver Bog
box img

Søg på emne:

Anbefalingen er skrevet af:

Nina Ovesen

Forlag:

Forlaget Limfjorden

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten