Baglænsk af Anna Jacobina Jacobsen

Uendeligt smuk historie og illustrationer om alderdommen og døden, som anbefales alle aldre.

”Baglænsk” er en rørende historie om følelserne omkring at være blevet gammel, mens døden nærmer sig. Fortællingen kommer omkring ensomhed, at føle sig ung i en gammel krop og hvad der (måske) sker, når døden er indtruffet. Fortællingen og illustrationerne går smukt hånd i hånd og tager et svært emne op poetisk vis. Den kan varmt anbefales til både børn og voksne.


Den gamle mand Aage nærmer sig afslutningen af livet. Det får man til at mindes hvad han kunne førhen nu hvor kroppen ikke mere vil, som han vil. Han tænker også på sit barnebarn Sylvester, som lærte ham at lege og som han selv lærte om naturen. Men tiden går og i takt med at manden blev ældre, kunne han ikke følge med mere. Tiden læner sig fremad, mens han prøver at læne sig baglæns. Aages ungdomskæreste Esther er også blevet gammel. Hun sidder i kørestol og er blevet dement. Han kan ikke rigtig snakke med hende mere, men så finder han på at tale baglænsk og dét forstår Esther.

En dag sker der noget mærkeligt. En låge åbner sig bag i Aages hoved og en ung dreng kravler ud. I parken møder den unge dreng Sylvester, som viser ham den hytte, hans bedstefar byggede til ham. Senere går drengen hjem og ser Sylvester stå ved sengen, hvor Aage ligger død. Aage finder Esther, som er blevet en ung kvinde igen og de drager afsted med hinanden i hånden.

Baglænsk er en fryd for øjet med flotte men også dystre illustrationer, der rammer historiens stemning og tematik rigtig godt. Anna Jacobina Jacobsen har en særlig genkendelig stil i sine illustrationer, som fx kan opleves i hendes billedbog Ø om ensomhed og venskab eller i Tina Sakura Bestles Skyggefugl, som også handler om døden.


Det er en hjerteknusende og smuk historie om livet afslutning, som Anna Jacobina Jacobsen her har skrevet og illustreret. Den fortæller på poetisk vis ved hjælp af metaforer og smukke billeder om det at blive gammel og de følelser, der er forbundet med snart at skulle dø, når man føler sig ung indeni en gammel krop. Historien kan læses af alle aldre og vil også være et godt udgangspunkt for en snak med børn og børnebørn om døden.


Find flere anmeldelser på: 

 


reserver Billedbog
box img

Søg på emne:

Anbefalingen er skrevet af:

Line Hoffgaard

Forlag:

Jensen & Dalgaard

Materialetype:

Billedbog

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten