05-01-2018 Hovedbiblioteket - Glashjørnet kl. 16:00 - 17:00

Krimi-bogcafé

Selv om virkeligheden overgår fantasien, så er der ikke meget, der kan overgå spændingen og suset ved en god krimi. Inspiration til nye krimiforfattere på årets første bogcafe.


Få inspiration til de nye krimiforfattere på årets første bogcafe. Lissa Harder og Ove Hesselbjerg Rasmussen har fundet guld på hylderne og giver dig inspiration til, hvad du skal læse, når du har tygget dig igennem alle de store stjerner på hitlisterne. 

Krimien er blevet både en spejling og et vrangbillede af vores samfund.

Den moderne krimi bygger ikke kun på et spændende plot men har også et kritisk blik på vores samfund og den måde vi lever vores liv på. Vi kommer ind på livet af efterforskeren, retsmedicineren eller journalisten, der prøver at opklare forbrydelsen. Vi får et indblik i deres arbejdsmetoder men også i deres familieliv. 

En god krimi spiller på alle strenge: spænding, fascination, nysgerrighed og afsky. Hvordan kunne det gå så galt? Hvem har gjort det? Er der et menneske bag forbryderen? Tænk hvis det skete for mig eller min familie? 

Krimierne kan nydes med citronhalvmåner og sort te og kaffe og stemningsfuld musik ved saxofonist Frank Wommelsdorff og pianist Helle Nystrup Lund. 

 


Gratis - tilmelding ikke nødvendig

Spørg Biblioteksvagten