02-03-2018 Hovedbiblioteket - Glashjørnet kl. 16:00 - 17:00

Med lykkelig slutning

"Selv om en roman ikke ender godt, så er det i hvert fald godt den ender." Sådan sagde Storm P, men på marts måneds bogcafé vender vi det om. Vi giver otte gode bud på romaner, der ender godt. 


En roman med en lykkelig slutning har mange facetter og forviklinger undervejs. Men selv om personerne skal gå grueligt meget ondt igennem undervejs, så ender det hele godt til sidst. Det kan være et godt modtræk til den kynisme og sarkasme, der præger verden.

 

Man kan blive helt høj at læse en bog der ender godt. Det er ikke bare ubekymret rosenrød hyggelæsning, men den slags bøger, hvor man er i godt selskab fra første til sidste side. Nogle gange må man spare lidt på de sidste sider, så den holder lidt længere. 

 

Anine Kaas og Peter Søholm giver otte gode bud på romaner, der ender godt. Måske sniger der sig også en enkelt tegneserie med.

 

En bogcafe i dur kræver musik, du bliver glad i låget af. Derfor får vi glade sange serveret med bøgerne. Undervejs kan du selv prøve lykken med en lykkekage. 

 


Gratis - tilmelding ikke nødvendig

Spørg Biblioteksvagten