26-05-2018 Hovedbiblioteket - Glashjørnet kl. 10:15 - 0:00

Hjælp, vi har en teenager i huset

Jens Winther fra socialforvaltningen i Aarhus fortæller med glimt i øjet om udfordringerne ved at omgås teenagere.


Mit motto er, at det skal være sjovt at have en teenager i huset. Det kunne min overskrift måske ikke tyde på, men alle som har en eller arbejder med teenagere ved, at de er fornøjelige at være sammen med. Også en udfordring, en pestilens, en anstrengende og en dyr fornøjelse. Sådan er det.


Mit foredrag tager sit udgangspunkt i de 95 % teenagere som klarer sig godt og får et ganske almindeligt liv når de nu er færdige med at være teenagere. Det tal glemmer vi ofte midt i alle TV-udsendelserne og overskrifterne, men langt størstedelen af alle teenagere kommer godt ud på den anden side. Nogen af dem – og deres familier - med lidt skrammer, men stort set helskindet.


Og der bliver grinet, det vil jeg love jer. Her får ingen lov til at falde i søvn. For mig handler det om at se den lyse og gerne også den morsomme side af det at have eller arbejde børn og unge.

Læs mere om Jens Winther her.


Gratis - tilmelding ikke nødvendig

Bøger om teenagere

Spørg Biblioteksvagten