29-03-2019 Hovedbiblioteket - Glashjørnet kl. 14:00 - 14:45

Piano Day: De ukendte pianister

Hver dag lyder der skøn klavermusik på biblioteket. Men hvem er det, der sætter sig til flyglet i Glashjørnet?


Vi har fundet en håndfuld af de hemmelige pianister og inviteret dem til at optræde med deres yndlingsnumre. 

Piano Day er en fejring af klaveret og alle der har med klaverer at gøre - optrædende, komponister, klaverbyggere, klaverstemmere, klaverflyttefolk og vigtigst af alt publikum.

Piano Day er en årligt tilbagevende verdensomspændende event, der blev grundlagt af en flok klaverentusiaster. Dagen ligger altid på den 88. dag i året, fordi klaveret har 88 tangenter.

Målet med Piano Day er at præsentere klaverprojekter, der udvikler den musikalske dimension og understøtter den århundrede gamle glæde ved at spille klaver.

På Piano Day byder vi alle slags klaverelskere indenfor – unge og gamle, amatører og professionelle – til klaveroplevelser ud over det sædvanlige.

Følg Piano Day Aalborg på facebook:


Gratis - tilmelding ikke nødvendig


Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten