Om dette arrangement

Tid
15:00 - 16:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted
Lyrikscenen
Målgruppe
For alle
Unge/Voksne

Fredagsfordom: “Du kan da ikke have PTSD, for du har jo aldrig været soldat”

14.06.24
Vi bruger en række fredage på at trække fordomme om psykisk sygdom frem i lyset, og møde nogle af de mennesker, der møder fordommene i hverdagen.

Denne fredag kan du møde Louise, som møder denne fordom: “Du kan da ikke have PTSD, for du har jo aldrig været soldat” 

Hun fortæller om sig selv:  
 
“Jeg hedder Louise, er 44 år, har PTSD og nej, jeg har aldrig været soldat. Til gengæld har jeg levet i et ægteskab med både psykisk og fysisk vold. Et år efter, at jeg kom ud af ægteskabet, fik jeg konstateret PTSD. Jeg lever i dag med et traume, jeg ikke kan komme ud af, når det trigges.” 

Hvad er fredagsfordomme?

I arrangementsrækken "Fredagsfordomme" kan du møde mennesker, som lever med en psykisk sygdom og høre om nogle af de fordomme, de er blevet mødt med. De fortæller om, hvordan de oplever det at blive mødt af fordomme, hvorfor fordommene netop er fordomme, og så byder de op til fælles dialog, så vi sammen kan skabe mere åbenhed og forståelse for hinanden.   

Samarbejde om at afstigmatisere psykisk sygdom  

Aalborg Bibliotekerne har sammen med Psykiatrien i Nordjylland indgået et samarbejde om at være med til at afstigmatisere psykisk sygdom. Derfor vil der henover det næste år være forskellige initiativer og arrangementer, der belyser livet med psykiske sygdomme.   

På Facebooksiden: "Recovery - Lad os tale om det, Region Nordjylland" har der den seneste tid været fokus på, hvordan mennesker med en psykisk sygdom kan blive mødt med fordomme. Her opstod konceptet "Fredagsfordomme", hvor en ambassadør i hvert opslag fortæller om en fordom, de selv har mødt.   

Fredagsfordomme oplæggene lægger sig i slipstrømmen på den bevægelse og giver dig mulighed for at møde rigtige mennesker, høre om deres liv og oplevelser med at blive mødt med fordomme. 

Tilgængelighed 

Mulighed for at trække sig: Ja  
Niveaufri adgang: Ja  
Handicapvenligt toilet: Ja  
Teleslynge: Kontakt biblioteket på bibliotek@aalborg.dk eller tlf.: 9931 4300 senest 3 dage før arrangementet for lån af mobil teleslynge.  

Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket her. 

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 99314300.