Afsnit 18 af Hjertestorm - Tabuer om kvinders seksualitet: En samtale med sexolog Else O.
I dette afsnit har Kathrine sat sexolog Else O i stævne, for at vi alle sammen kan blive klogere på tabuer omkring, især kvinders, seksualitet.
Af Jørgen


At tale højt om tabuer er noget af det, der får Hjertestorms-redaktionens hjerter til at banke lidt ekstra.
Vi afviklede på Hovedbiblioteket Uge Sex, som en del af den landsdækkende kampagne omkring fokus på seksualitet, kroppen, grænser, normer mm.
Som led i oplysningen, udover at afvikle en række arrangementer i huset, optog vi denne podcast med sexolog Else O. Hendes store passion og fokus er særligt på de tabuer, der er omkring specielt kvinders seksualitet. Størstedelen opsøger ikke støtte eller hjælp, eller får den anbefalet, eksempelvis efter et sygeforløb, eller bare en livsændring som jobskifte, graviditet eller skilsmisse, som alle kan have indvirkning på seksualiteten.
Lyt med til en snak om, hvordan du kan finde og få hjælp. Som Else siger, ”der kan gå ild i gamle huse”, og alle har krav på, at få den støtte, de ønsker.
Du kan læse meget mere om emnet og i podcasten kan du høre, at der hjælp at hente i Aalborg Kommune, både for pårørende og for patienter.
Vi hører altid gerne fra dig, hvis der er en storm – stor eller lille – under opsejling derude. Kontakt os på hjertestorm@aalborg.dk.
Hjertestorm er tilrettelagt og produceret af Aalborg Bibliotekerne, men i samspil med hele Aalborgs kulturliv.