Kodning sår frøene til et mangfoldigt og kreativt tænkende videnssamfund


I de seneste år har kodning for alvor holdt sit indtog i undervisningssammenhænge, og dette med god grund. Hvor det at kode før i tiden primært var forbeholdt personer inden for computer- og IT-branchen, udgør kodning i dag et centralt element i den almene undervisning i en lang række af landets folkeskoler.

En ny tilgang til læring
Ifølge professor hos MIT Media Lab og opfinder af Scratch, Mitchel Resnick, udvides børns opfindsomhed og kreative evner, når de koder. Gennem netop Scratch, som er et læringsbaseret softwareprogram, stifter børn i en tidlig alder kendskab med kodningens grundprincipper. Ved at lege og eksperimentere med symboler, tal og animationer lærer de at udtrykke sig på en helt ny måde, ligesom de oplever selv at skabe noget. Du kan læse meget mere om Scratch her.

Opfindsomhed og skabertrang driver værket
Til forskel fra en traditionel indlæringsproces, hvor eleverne i en klasse bliver præsenteret for og skal løse den samme opgave, mener Resnick, at børnene skal have mere eller mindre frie tøjler til selv at definere deres faglige projekt i en kodningsrelateret undervisningssituation. Denne tilgang til undervisning er den del af de såkaldt fire P’er inden for kreativ læring: Project (definér et projekt) – Passion (lad børnene følge egne interesser) – Play (lad legen være ledetråd) – Peers (del viden og idéer).

De fire P’er er bygget op omkring en læringsproces, hvor elevernes egne idéer og interesser driver værket, og hvor de ikke er underlagt fastsatte retningslinjer. Samtidig fokuseres der på den enkelte elevs måde at tænke kodning på, hvilket ifølge Mitchel Resnick afføder forskelligartede færdigheder og dermed et mangfoldigt og kreativt tænkende videnssamfund fuld af teknologisk vovemod.

Lad os lære børn at kode // TED Talk med Mitchel Resnick


Tilbage til temasiden

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten