Os og koder gennem tiden


Tag med på en kort tur gennem kodningens historie fra Ada Lovelace til bitcoins. Vi trækker nogle af højdepunkterne frem i denne artikel.

1689 Gottfried Wilhelm Leibniz offentliggør det binære talsystem.

1837 Charles Babbage opfinder og laver konstruktionsplanerne til den første computer. Den er mekanisk og bliver først bygget 154 år senere, hvor den snurrer og virker perfekt.

1843 Lady Ada Lovelace opfinder konceptet til det første computerprogram (hun når ikke at selv at kunne kalde sig programmør, da computeren ikke bygges i hendes levetid).

1843-1937 Vi opfinder skrivemaskiner, telefoner, båndoptagere, billedrør, fotografiapparater og elnet - som enten helt eller delvist finder vej ind i computerens udvikling.

1937 Atanasoff–Berry Computer (ABC) kommer til verden. Det er den første automatiske digitale computer (en datamaskine/elektronhjerne). Den vejer 50 tons og består af 18.000 vakuumrør.

1957 FORTRAN introduces og er i dag det ældste programmeringssprog, der stadig er i brug.

1969 Programmører på Bell Labs Research Center opfinder Unix-styresystemet. Det er et helt igennem revolutionerende styresystem, der i dag har dannet baggrund for alt lige fra Windows, Apple OS og Linux.

1971 Den første microprocessor (Intel 4004) bygges og reducerer ABC-computerens 18.000 vakuumrør og 50 ton til nogle få gram, der kan ligge i din hånd. Mikroprocessorer vil fortsætte med at krympe og presse mere og mere kapacitet ind på stadig mindre kvadratcentimeter.

1973 Den første computervirus (Creeper) slipper løs på nettets forgænger, ARPANET. Sidenhen skal virus ende med at blive en kæmpe plage, der spreder sig ud i alle netværk, der sidenhen er blevet opfundet.

1990 World Wide Web (WWW) går online. I starten er nettet ikke mere end nogle hundrede computere, der kommunikerer sammen. I 2018 forventes der at være 1.8 milliarder enheder koblet på internettet.

1991 Opfinderen af WWW, Tim Berners Lee, koder verdens første hjemmeside - der desværre kun kan ses af ham selv.

1993 Verdens første browser, Mosaic, bliver gjort tilgængelig for de første internetbrugere. Hjemmesider med blinkende skrift, grovkornet pixelgrafik og webcounters bliver det vildeste hit. Tim Berners Lees hjemmeside får sit første besøg.

1998 Søgemaskinen Google kommer til verden Tidligere blev indholdet på søgemaskiner ofte udvalgt, vurderet og ranglistet af mennesker. Med Google vises hjemmesider baseret på antallet af links og clicks og sorteres automatisk via en algoritme.

1999 Verden får WiFi. Ihvertfald i en tidlig version

2000/2001 Verden går under. Eller det tror vi ihvertfald. Før årtusindskiftet er års-tal i software kun blevet angivet med to cifre. Nytårsaften år 2000 vil man derfor ikke længere kunne skelne mellem år 1900 og år 2000. Fænomenet (Y2K) spås at få computere, fly og børsen til at crashe, men ender heldigvis med at blive lidt af en fuser.

2002 Programmører begynder at kaste sig over samfundets sociale relationer. I 2002 bliver et af de første sociale medier, ‘Friendster’, megapopulært og baner sidenhen vejen for Myspace, indtil Facebook ser dagens lys i 2004.

2007 Den første smartphone kommer på markedet i Japan i 1999, men med introduktionen af iPhone i 2007, kommer der virkelige skred i udviklingen. Computeren er nu skrumpet ind til lommestørrelse og millioner af linjer kode holder sammen på de små data- og kommunikationsenheder, vi kan holde i hånden.

2009 En anonym koder opfinder et alternativ til den traditionelle møntfod. Den såkaldte kryptovaluta, Bitcoin, vedligeholdes uden for det traditionelle banksystem i et netværk af servere. Den adskiller sig fra ‘almindelige penge’ ved bl.a. at sikre anonymitet og gøre det svært at snyde med betaling.

2010 Kodning er nu et våben. En endnu ikke identificeret nations hackere bruger et computerprogram kaldet ‘Stuxnet’ til at inficere og nedsmelte iranske atomcentrifuger. Hackere har eksisteret lige så længe som computeren, men i de seneste år er man også begyndt at bruge dem militært.

2011-2015 Kunstig intelligens kan nu i store træk genkende og reagere på naturligt sprog (Siri, Alexa, Cortana); og de algoritmer, der bruges i kodning, kan efterligne den måde mennesker lærer på (Deep Learning). I visse tilfælde er de i stand til at lære af sig selv.

2017 Facebook lukker ned for to kunstige intelligencer. Helt af sig selv er de begyndt at snakke sammen i et selvopfundet sprog, der ikke kan forstås af mennesker. Vi er nået til et årti, hvor der eksperimenteres med selvkørende, selvlærende maskiner, der begynder at interagere med omverdenen og på lige fod med mennesket.

2020 Denne tekst vil være lavet af en algoritme. Skal den skrive en ny Harry Potter-bog til dig? Eller en krimi hvor din mor er gerningsmanden?

 

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten