Bliv låner

Sådan bliver du låner på Aalborg Bibliotekerne.

Bliv låner på biblioteket

Du er velkommen til at komme på biblioteket og opholde dig her, bruge internet og læse aviser, magasiner m.v. uden at være oprettet som låner.

Når du vil låne bibliotekets materialer eller benytte vores netbibliotek hjemmefra, skal du imidlertid oprettes i bibliotekssystemet.

Som personligt bibliotekskort bruger du dit gule sundhedskort, som du vælger en pinkode til.

Hvad skal du bruge for at blive låner?

Du kan oprette dig som bruger på Aalborg Bibliotekerne med dit MitID.


Du kan også blive oprettet ved personlig henvendelse. Husk i så fald at medbringe legitimation: det gule sundhedskort og billedlegitimation. Når du er blevet oprettet så bruger du dit sundhedskort for at låne materialer.

Flytter du, får du nyt mobilnummer eller e-mailadresse, så husk at give os besked -  eller ret selv informationerne via hjemmesiden. Mister du dit kort, så giv os straks besked på mailen: info-bibliotek@aalborg.dk, eller kontakt os på telefon 9931 4300 for at undgå misbrug.

Lånere med beskyttet adresse

Har du beskyttet adresse og opretter dig som låner hos os, skal du være opmærksom på, at du ikke vil have adgang til digitale tilbud som eReolen og Filmstriben med det samme. For at få adgang til vores digitale tjenester, skal du henvende dig til biblioteket, som vil indtaste kommunenummer og sikre, at du kan låne.

Sker der ændringer i CPR-registeret, vil vores Bibliotekssystem modtage en opdatering, og hvis du fortsat er beskyttet, vil det medføre, at oplysningerne fjernes og du ikke kan benytte vores digitale tjenester. Henvend dig da igen til biblioteket.

Indmeld dit barn digitalt

Du kan oprette dit barn som låner digitalt ved at følge vejledningen herunder. Børn og unge under 18 år kan vælge mellem at bruge deres sundhedskort med pinkode eller henvende sig på biblioteket og få et bibliotekskort med pinkode.

Til dig der ikke har MitID og gerne vil oprette dit barn som låner

Har du ikke MitID kan du henvende dig på biblioteket, hvor personalet hjælper med at oprette dit barn. Husk at medbringe dit eget og barnets sundhedskort.

Når barnet er indmeldt, kan du få udleveret et fysisk børnelånerkort ved henvendelse på biblioteket eller i bogbussen.

Husk at udfylde og medbringe denne blanket

Indmeldelse af institutioner

Det er også muligt for institutioner og firmaer at blive oprettet som lånere på biblioteket. Udfyld nedenstående blanket, og kom ind på biblioteket i den betjente åbningstid. Som institution har I bl.a. mulighed for at låne bøger i 90 dage.