13. december 2018

Ny bogbuskøreplan fra 1. januar 2019 - se den her

OPDATERES LØBENDE [Seneste opdateret 13. december 2018]

Nu er den nye køreplan faldet på plads. Se den her.

I køreplanen kan du se, hvor bogbussen stopper i nærheden af dig. Bemærk, at vi sammen med Sundheds- og kulturforvaltningen har fundet plads til at bogbussen fortsat lægger vejen forbi Skalborg og Gug i modsætning til, hvad vi tidligere har meldt ud.

 

Her på siden vil du desuden kunne følge processen og finde den seneste information om den nye køreplan.

 

Den nye køreplan laves som resultat af strukturændringer på biblioteksområdet i forbindelse med budget 2019 i Aalborg Kommune. Du kan stadig få en sms ved aflysninger og ændringer i køreplanen.

Se hvordan du melder dig til ordningen her.

Ny mindre, men fleksibel, bogbus er nu en del af det rullende bibliotekstilbud

Nu hvor vi tager den nye køreplan i drift, vil den rullende biblioteksbetjening bestå af en stor traditionel bogbus og en mindre, men fleksibel, bogbus.

 

Den fleksible bogbus kommer til at indgå i køreplanen på samme måde som den ”almindelige” bogbus og vil samtidig blive en del af et opsøgende biblioteksarbejde, hvor en biblioteksformidler for eksempel kan køre den ud til en skole eller daginstitution med bøger og aktiviteter.

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten