App'en LastPass

LastPass er en passwordmanager-app, der hjælper dig med at lave unikke passwords på op til 99 tegn til hvert af dine personlige logins på internettet. Alle passwords husker sig selv og gemmes i et krypteret bibliotek, som kun du har adgang til.


Mange begår fejlen og bruger det samme password til alle deres logins på internettet, fordi du så ikke skal huske 117 forskellige adgangskoder til de enkelte services. Men sker det, at en uvedkommende opsnuser dit password, er fanden løs, da personen nu har adgang til både kreditkortoplysninger, SoMe-konti og følsomme persondata som f.eks. CPR-nummer.


For at gardere sig mod ovenstående kan jeg anbefale mobilappen LastPass, der både er tilgængelig for iOS- og Android-brugere. LastPass hjælper dig med at genere avancerede passwords til hvert af dine personlige logins, og så snart du opretter et password, synkroniseres det med din mobiltelefon og PC. Derudover hjælper LastPass dig med huske dine passwords ved automatisk at udfylde sig selv, når du skal logge ind på din netbank, Facebook-konto og øvrige online services.


Alle dine passwords arkiveres i et krypteret bibliotek, som kun du har adgang til via et såkaldt masterpassword. Dit masterpassword er altså det eneste password, du selv skal huske (heraf navnet LastPass). Ud over at arkivere dine adgangskoder fungerer LastPass-biblioteket som et digitalt pengeskab, hvor du kan opbevare personlige dokumenter såsom kvitteringer, kontoudtog og breve bag lås og slå, hvilket jeg har haft stor glæde af.


box img

Anbefalingen er skrevet af:

Matias Dong Yung Kirstein Petersen

Materialetype:

App

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten