Hour of code

På code.org hylder de kodningen, og dig mulighed for at tage det første skridt på vejen til at lære at programmere med konceptet ”Hour of Code”. Målgruppen er børn og unge, men hvis du er voksen og har lyst til at prøve kræfter med kodning, så er der intet til hinder for, at du også kan starte med Hour of Code.

 

Man får det, der står på pakken – ca. en times online kursus, hvor du på bliver taget i hånden og lærer nogle af grundprincipperne i kodning. Det er ganske pædagogisk og trods det engelsk klingende navn, får du alle instruktionerne på dansk. Du vil kunne møde enkelte videoer, hvor de medvirkende taler engelsk, men der er altid mulighed for at slå danske undertekster til.

 

Visuelle kodeblokke oversættes til JavaScript

Normalt koder man i tekst, men i Hour of Code bruger du i stedet noget, der kaldes ”Blockly”. Det er en mere visuel og intuitiv fremgangsmåde, der er nemmere at forstå for begyndere. Inde bag den grafiske præsentation er der dog stadig helt almindelig tekstkode i det mest udbredte programmeringssprog i verden, Javascript.

 

I nogle af kurserne er der endda mulighed for at trykke på en knap, så du kan se, hvordan dine blokke ser ud i skreven kode. Det er ret fedt at se ens arbejde skrevet ned i rigtig brugbar kode.

 

Kod med Anna og Elsa, BB-8 og andre kendte karakterer

Hour of Code har partnerskaber med nogle store kanoner, så du kan vælge mellem flere forskellige universer at tage dit kursus inden for - f.eks. minecraft, Frozen eller Star Wars. Hvert univers behandlier i øvrigt lidt forskellige aspekter af kodningen, så du kan sagtens tage flere forskellige kurser, uden det bliver kedeligt eller repeptetivt.

 

Når du har gennemført din Hour of Code er du klar til at folde dig ud i f.eks. Scratch, som du kan læse mere om her.

 

Der er koder i alt

I videoen herunder fortæller bland andre, Kathleen Kennedy, der blandt andet har produceret de nye Star Wars film, mere om, hvordan Hour of Code fungerer og hvorfor kodning er vigtigt. Det er på engelsk, men du kan sætte danske undertekster på via det lille tandhjul i videoafspilleren.

 

 

 


box img

Anbefalingen er skrevet af:

Allan Johansen

Forlag:

www

Materialetype:

Side

Kodning for begyndere

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten