Kollision af Gail McHugh

Fortællingen i historien er om den altopslugende kærlighed, som egentlig er meget typisk for bøger og film. Kærligheden der opstår ved første øjekast og som man umuligt kan ignorere eller glemme. Den kærlighed der fylder ens sanser, hjerne og hjerte.

 

Problemet er bare at Emily har en kæreste da hun møder sin altopslugende kærlighed. En kæreste som hun dog inderst inde ikke er lykkelig med, og som hun fornemmer er ved at ændre sig fra noget fantastisk til noget hun skal væk fra hurtigst muligt. Langsomt indser hun fejlene, men hun tør ikke reagere på det og det er det der irriterer mig mest ved bogen - at hun godt kan se at hun skal væk, men ikke gør det. Jeg ved godt at det er svært at indse sandheden når man står i situationen, men Emily burde virkelig have åbnet sine øjne noget før og set hvor Dillon var på vej hen. Især fordi alle omkring hende bliver ved med at påpege det.

 

Derfor er det næsten også for sent da hun endelig giver efter og reagerer på sine følelser for Gavin, som, på trods af sit rygte som playboy, er opmærksom, kærlig, vittig og får Emily til at føle sig værdsat på en måde hun aldrig har prøvet før.

 

Jeg vil klart anbefale den til dem der trænger til en god kærlighedsbog at varme sig på, på en kold efterårsdag. Til dem der tror på kærlighed ved første blik og til dem der har truffet valget om at gå og vælge den gode kærlighed, frem for en dårlig.


reserver Bog
box img

Søg på emne:

Anbefalingen er skrevet af:

Line Dalbro

Forlag:

Flamingo

Materialetype:

Bog

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten