Sendt til tælling af Kristen Callihan

Jeg vil anbefale den fordi det er en skøn historie og ligesom med personerne i "Off-Campus" følte jeg mig blandt venner. Samspillet mellem personerne er fantastisk. De griner og hygger sig. Spiser sammen og går i byen. De irriterer og driller hinanden på kærligste vis, også selvom de kan hade hinanden, så støtter de op om hinanden. Den giver virkelig læseren følelse af venskab og varme og det elsker jeg den her slags bøger for.

 

Det er fedt at vi høre fra både Drew og Annas synsvinkel, da det giver et godt indblik i hvordan de tænker og føler. Samtidig er der ikke sparet på hede sexscener der gav hjertebanken og rødmen i kinderne. Sex overtager på ingen måde hele historien, men de seksuelle spændinger mellem Anna og Drew er hele tiden til at føle på, og man kan mærke deres kampe med hvordan de skal reagere overfor den anden.

 

Der er masser af hotte fyre og selvom de måske ikke altid opfører sig som de burde, er der ingen tvivl om, at de elsker deres piger og vil gøre alt for dem. Hvilket bare gør at jeg elsker dem endnu mere. "Battle Baylor" knuste virkelig mit hjerte og byggede det langsomt op igen! (I mit næste liv vil jeg gå på college i USA!) Han er betænksom og kærlig, og han tør vise sin kærlighed over for Anna - også selvom hun ikke vil have den. Samtidig er han sårbar og tør ikke spørge om hjælp når han har mest brug for det, og derfor han har brug for Anna, for hun ved hvad han har brug for og tør godt give ham det - også selvom det ikke altid ender pænt.

 

Udover en god kærlighedshistorie handler denne bog også om familiesammenhold - eller manglen på samme. For både Drew og Anna har mistet og er derfor usikre på hvordan man elsker et andet menneske, når dette menneske kan forlade en. Det er desværre ikke noget man forsikre sig imod, og derfor tror jeg det er vigtigt at man finder en som forstår ens indre og hvilke følelser man tumler med. Drew og Anna har mistet på forskellig måde og selvom deres sorg er forskellig, sørger de begge stadig. De er gode til at hjælpe hinanden og de opnår en form for forståelse af hvad den anden har brug for når sorgen rammer.

 

Selvom bogen indeholder tunge emner og den fik mig til at græde, så er det også en hyldest til livet og kærligheden. For vi er ingenting uden kærlighed og når vi finder den rette, så ved vi det og jeg er helt enig i at penge ikke er en faktor, det vigtigste er, at man er sammen med den person der gør en til den bedste udgave af sig selv man kan være. En man er stolt af. At man laver det man drømmer for og elsker, for så elsker vi også livet og nyder det.


reserver Bog
box img

Søg på emne:

Anbefalingen er skrevet af:

Line Dalbro

Forlag:

Flamingo

Materialetype:

Bog

Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten