- Tid
- 17:00 - 18:00
- Pris
- Standard: Gratis
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- I samarbejde med
- Norden
- Adresse
-
Rendsburggade 2
9000 Aalborg
Danmark
Hvert år markerer vi alt det, som nordisk litteratur har at byde på, i samarbejde med Foreningen Norden. Den 11. november kan du deltage i Skumringstimen, hvor bibliotekar Erling Lykke vil starte aftenen med en oplæsning af årets bog, “Skygge-Baldur: Et folkeeventyr” af den islandske forfatter Sjón.
Bogen er en finurlig fortælling, der udspiller sig i vintermånederne i 1883. Med få personer og præcise beskrivelser oprulles et storslået eksistentielt drama i den barske islandske natur. Det er en smuk fortælling om den onde præst Baldur, humanisten Fridrik, og Abba – samt ikke mindst den talende ræv, som i islandsk folketro går under navnet Skygge-Baldur.
Kom med til en magisk time, hvor vi i fællesskab fejrer den nordiske litteratur.
Efter oplæsningen vil vi sammen diskutere bogen med et stykke kage og kaffe, som kan tilkøbes.
Tilgængelighed
Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Ja
Handicapvenligt toilet: Ja
Teleslynge: Ja / – kontakt biblioteket på bibliotek@aalborg.dk eller tlf.: 9931 4300 senest 3 dage før arrangementet for lån af mobil teleslynge.
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 99314300.