Oplev naturen set ovenfra til droneflyvning ved solnedgang

Tags
Uge 17 2025- Date
- Tid
- 20:30 - 22:30
- Sted
- Infohuset i Østerådalen
- I samarbejde med
- FLOR Aalborg
- Adresse
-
Over kæret 9
9000 Aalborg
Danmark
Kan man være fluen på væggen og ubemærket følge med i dyrenes adfærd og habitatbrug? Kan man overvåge forskellige arter, når mørket falder på? Svaret er ja – med teknologiens hjælp.
Aftenen byder først på et oplæg ved Kathrine Møller-Lassen, som er ansat hos Aalborg Universitet til at fremme forskning af rovdyr ved hjælp af droner og kunstig intelligens. Her kan I høre om droner og hvilke muligheder de giver os til at forstå og kortlægge dyrenes adfærd og bevægelser.
Når solen går ned, letter dronen! På en fælles skærm kan vi følge med i realtid gennem linsen på det termiske kamera, mens vi sammen forsøger at lokalisere og følge forskellige arter i mørket. Det giver en unik mulighed for at observere dyrenes adfærd næsten helt upåvirket af menneskelig tilstedeværelse. Kom og oplev naturen fra et helt nyt perspektiv og få et sjældent indblik i dyrenes skjulte liv, når mørket falder på.
City Nature Challenge er en international begivenhed, hvor byer verden over samarbejder om at dele observationer af naturen, så vi sammen kan blive klogere på, hvordan det står til med klodens natur i byerne.
FLOR Aalborg disker i samarbejde med Aalborg Kommune op med adskillige events i løbet af weekenden d. 26.-27. april, og du er velkommen til alle - eller til et. Se facebookbegivenheden lige her.