Foredrag: “Dit selvhelbredende sind” af Mette Louise Holland

Pressebillede af Marie Louise Hallund
Kom til et spændende foredrag med forfatter Mette Louise Holland.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: 95 DKK
Sted
Glashjørnet
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Rendsburggade 2
9000 Aalborg
Danmark

Vi er mange, der savner mere tid til at dyrke nærværet og fordybelsen i en verden, der skyder en hæsblæsende fart, og hvor nyhedsstrøm og notifikationer konstant råber og skriger på vores opmærksomhed. 

I den kommende tid tilbyder vi derfor en række arrangementer, som handler om at skabe rum for bare at være, og vi håber, du vil være med. 

Vi lægger ud med et foredrag ved forfatteren af “Dit selvhelbredende sind”, Mette Louise Holland, som kommer forbi Hovedbiblioteket den 8. maj. 

Hvem er Mette Louise Holland? 

Mette Louise er psykolog og har arbejdet ud fra forståelsen af denne medfødte mentale sundhed, også kaldet de tre principper, siden 2013. I foredraget giver hun sine bud på, hvilke forandringer det kan føre til, når man begynder at få øje på, hvordan vores fantastiske, fælles design egentlig virker. 

Det kommer til at handle om det selvhelbredende sind, og hvordan hun arbejder ud fra, at stress, angst, depression, bekymring, afhængighed m.m. ikke er kroniske sygdomme, men midlertidige mentale tilstande, der afspejler den måde, vi uskyldigt er kommet til at bruge vores fantastiske sind på. 

Alle mennesker har et enormt potentiale for at trives og navigere godt i livet, og vi har ikke brug for flere metoder, teorier og værktøjer for at trives. Vi har bare brug for at forstå vores geniale design. 

Kom alene eller tag en ven med til en inspirerende aften, hvor du bare kan fordybe dig i dit selvhelbredende sind. 

Tilgængelighed

Icon Description

Tilgængelighed 

Mulighed for at trække sig: Ja  

Niveaufri adgang: Ja 

Handicapvenligt toilet: Ja  

Teleslynge: Ja 

Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket via dette link.  

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 99314300.