Tilbud til skoler
I løbet af hele året har vi forskellige spændende tilbud til skoler. Find dem på aabenaalborg.dk. Aalborg Bibliotekerne tilbyder både aktiviteter på biblioteket og besøg hos jer på skolerne.
Værd at huske inden besøget på biblioteket
Som institution kan I få lavet et lånerkort. Som institution har I bl.a. mulighed for at låne bøger i 90 dage. Udfyld nedenstående blanket og aflever på biblioteket.
Den Aktive Bogreol (DUS indskoling)
Den Aktive Bogreol består af en samling af gode bøger samt to aktivitetssæt med bøger og vejledninger til leg. DUS’en skal have lyst til at læse og lege samt tid til at besøge/ få besøg af biblioteket to gange, samt finde en reol/bogkasse, som børnene må dekorere og gøre til deres egen. Læs mere i invitationen her og se eksempler på aktivitetssæt på Læsesporet
Skal jeres DUS være en del af Den Aktive Bogreol, så send en mail til info-bibliotek@aalborg.dk med dine kontaktoplysninger, så kontakter vi jer for at planlægge forløbet.
Biblioteksorientering og introduktion (0.-10. klasse)
Vi giver en generel introduktion til dit bibliotek kombineret med en rundvisning og demonstration af selvbetjeningsautomaterne. Vi præsenterer jer blandt andet for materialer og medier, lånerkort, aflevering, udlån, vores hjemmeside og meget mere.
Kontakt:
Dorthe Svendsen
Mail: dorthe.svendsen@aalborg.dk
Tlf.: 9931 4325
Booktalk (0.-10. klasse)
Vi tilbyder to slags booktalks. Den ene handler om skønlitteratur, hvor bøgerne er udvalgt efter klassetrin eller tema og dækker et bredt udvalg af materialer fra tegneserier til oldgræske eposer. Den anden booktalk er om faglitteratur, hvor nogle af de nyeste fagbøger bliver vist frem, og der gives en kort introduktion til faglitteraturens kendetegn i forhold til form og indhold.
Kontakt:
Dorthe Svendsen
Mail: dorthe.svendsen@aalborg.dk
Tlf.: 9931 4325
I gang med projektopgaven (7.-10. klasse)
Vi tilbyder en orientering for at hjælpe eleverne godt i gang med projektopgaven. Vi orienterer om projektopgavens forskellige facetter og giver råd til disponering af opgaven og om, hvordan man laver en god problemformulering. Vi rådgiver også om litteratur- og informationssøgning, samt om hvordan man forholder sig kritisk til kilder.
Kontakt:
Dorthe Svendsen
Mail: dorthe.svendsen@aalborg.dk
Tlf.: 9931 4325
Leg med robotter - kodning i børnehøjde (0.-9. klasse)
Med farvede tuschstreger koder eleverne robottens retning, tempo, lys og bevægelser. Ozobotternes simple funktioner giver eleverne en lille og let forståelig introduktion til de grundlæggende principper bag kodning. Legen med robotter er lærerig og styrker elevernes kreativitet, innovative tankegang og evne til samarbejde.
Kontakt:
Dorthe Svendsen
Mail: dorthe.svendsen@aalborg.dk
Tlf.: 9931 4325
Onlineforløb
Her kan du se hvilke onlinetilbud vi tilbyder skolerne. Aktiviteterne foregår via Microsoft Teams.
Booktalk online - boost læselysten (4.-10. klasse)
Onlineaktivitet via Teams. Book en online booktalk - hvor vi ligesom, når vi afholder de fysiske booktalks vil give en turbo indsprøjtning med læsetips for klassen i et bredt udvalg af skønlitteratur. Vi vil bestræbe os på at hovedparten af bøgerne også ligger på eReolen Go!, ligesom de selvfølgelig også findes i en fysisk bogudgave. Varighed: 30-45 min.
Læs mere på ÅbenAalborg
Kontakt:
Dorthe Svendsen
Mail: dorthe.svendsen@aalborg.dk
Tlf: 25204325
I gang med projektopgaven - online (7.-10. klasse)
Onlineaktivitet via Teams. Vi tilbyder en orientering for at hjælpe eleverne godt i gang med projektopgaven. Vi orienterer om projektopgavens forskellige facetter og giver råd til disponering af opgaven og om, hvordan man laver en god problemformulering. Vi rådgiver også om litteratur- og informationssøgning, samt om hvordan man forholder sig kritisk til kilder. Læringsaktiviteten foregår via Microsoft Teams, og når eleverne forlader det virtuelle biblioteksrum, er de blevet klogere på projektarbejdsformen.
Kontakt:
Christian Langelund Hansen
Mail: Christian.langelund.hansen@aalborg.dk
Tlf.: 9931 4406
Sådan deltager I
- Kig vores tilbud igennem. Læs evt. mere om tilbuddene på ÅbenAalborg
- Kontakt os, hvis du vil booke en online aktivitet
- Når aftalen falder på plads vil du modtage en mail med link til onlineaktiviteten
- Åbn linket du har modtaget pr. mail, når aktiviteten skal til at starte og åbn Teams enten ved at ’Deltage fra web’ eller hent programmet Microsoft Teams ned på computer, tablet eller telefon
- Deltag i onlineaktiviteten
Bibliotekernes Sprog- og Læsespor
Bibliotekernes Sprog- og Læsespor er den fælles portal for de danske folkebibliotekers samlede sprog- og læseindsatser. På læsesporet.dk finder du inspiration, viden og ideer til at skabe læseglæde hos børn, unge og voksne.
Bibliotekernes Sprog- og Læsespor består af 3 indsatser – Sprogsporet, Læsesporet 6-16 år og Læsesporet 16+. Er du bibliotekar, fagperson eller forælder er det her, du starter, når du vil finde inspiration til aktiviteter og arbejdet med læseglæde. Indholdet er opdelt i kategorier, så du let kan klikke dig frem til det, som er mest relevant for dig lige nu og her.
Læsesporet 6-16 år:
Styrk børn og unges læseglæde gennem fælles læseoplevelser og læsende fællesskaber! På læsesporet.dk har vi samlet bibliotekernes bedste bud på inspiration til at styrke læseglæden og læsekulturen blandt børn og unge. Alt sammen henvendt til de voksne omkring børn og unge i alderen 6-16 år. Er du forælder, lærer eller måske PLC-medarbejder, så er det her du fx finder gode råd om læsning, læseforløb til klassen og læselege, der kan bruges derhjemme. Det er også her du bl.a. finder den nyeste viden om børn og unges læsning.