Spændende bøger til Mors Dag

For at markere dagen, har vi samlet et mindre udvalg af nogle seje og spændende kvinder for hvem rollen som mor har berørt dem på forskellig vis. 

Du kan læse en introduktion om kvinderne her og låne mere litteratur om dem på dit bibliotek.

Sophie af Mecklenburg

Du har nok hørt, at man ofte siger, at Christian 4. byggede København? Rosenborg Slot, Rundetårn, Børsen, Nyboder… Alle dem der, du ved nok. 

Snydt!

Jovist, som enevældig konge var det jo ligesom Christian 4., der kunne bestemme at sætte gang i sagerne. Men det er som bekendt ikke gratis at bygge. Selv ikke for en konge. Og især ikke når byggetrangen lader til at klø i et væk, som den tilsyneladende gjorde for Christian 4.

Derfor bør du kende til Sophie af Mecklenburg, enkedronning af Danmark.

Det var nemlig hende, der finansierede hele molevitten. Og så var hun oven i købet hans mor. Det vil sige, at Christian 4. lånte penge af sin egen mor til kunne bygge de berømte bygninger. 

Her er nemlig tale om en kvinde, som var utroligt rig. Og vi snakker altså ikke om blot at være godt ved muffen. Vi snakker decideret rigsdalermillionær.

Sophie af Mecklenburg var nemlig en usædvanligt dygtig forretningskvinde. Fra sit hjem på Nykøbing Slot drev hun handel og byggede møller til den helt store guldmedalje. Faktisk var hun så dygtig, at hun endte som Nordeuropas rigeste kvinde med en formue på intet mindre end 5,5 millioner rigsdaler. Hvad det helt præcis svarer til i nutidskroner, tør undertegnede ikke begive sig ud i at regne på, men det ville uden tvivl være et astronomisk højt beløb. 

Wauw, hva’? What an actual queen. 

Frida Kahlo

Der har de seneste år været et stigende fokus på, at Mors Dag for nogle også kan være en trist dag. Personer, der har mistet sin mor, sit barn eller som af en eller anden grund ikke kan få børn, kan opleve, at det er en svær dag at skulle igennem. 

Sådan en person skal du møde nu: Frida Kahlo. 

Måske har du set hendes malerier? De er svære at glemme. Farvestrålende selvportrætter med blotlagte nervetråde, jernkorsetter, fostre, blod og tårer vidner om et liv med stor lidelse. 

Om Mors Dag blev bemærket som nogen særlig mærkedag af Frida Kahlo, skal dog stå hen i det uvisse. Men vi ved, at hun aborterede flere gange. Til hendes store sorg lykkedes det hende aldrig at få et barn. 

I 1925, da Frida Kahlo var ganske ung, var hun i et voldsomt trafikuheld, hvor hun fik spiddet sit underliv med en jernstang. Jeg ved det. Fy for en skefuld. Hun blev invalideret for livet. På sit sygeleje efter ulykken begyndte Frida Kahlo at male. Og således blev en af Mexicos allerstørste kunstnere skabt. 

Frida Kahlo bliver i dag set som en stærk kvinde, der brød med samfundets forventninger til kvinders udseende og livsstil. Som et politisk statement bar hun traditionelle Tehuana-kjoler og kunstfærdige frisurer. Lod sin markante ansigtsbehåring stå. Hun tog sig flere elskere – mænd som kvinder – og levede i et vaskeægte Cola-parforhold. Hvilket i sig selv er så moderne et fænomen, så vi ikke engang har et rigtigt dansk ord for det, men Cola står for ”Couples living apart”. Alt sammen ret sejt, ik’?

På mange områder var Frida Kahlo langt forud for sin tid, og man ville nemt kunne forestille sig, at hun kunne vade direkte ind i 2024 uden, at nogen ville hæve et øjenbryn. No pun intended.

Britney Spears

Nærværende skribent husker tydeligt, da purunge Britney Spears i 1998 bragede frem på hitlisterne med ”Hit me baby one more time”. Sikke en banger. Og da albummet endelig udkom, blev der øvet Britney-danse i skolegården hele det forår, kan jeg godt afsløre. 

I fuld fart fløj Britney Spears mod stjernerne, og blev en af tidens allerstørste. Alle fulgte med i hendes musikalske rejse og ikke mindst privatliv. Kærlighedsforholdet til barndomsvennen Justin Timberlake, det konstant turbulente forhold til hendes familie, det tiltagende anstrengte forhold til paparazzierne. Og så var der ikke mindst spørgsmålet om hendes jomfruelighed, som lå alle utroligt meget på sinde. 

Men du kender jo nok historien. Faldet fra tinderne i slutnullerne, derouten, som endte med et 13 år langt værgemål. Eller fangenskab, kunne man vel også fristes til at kalde det.

#FreeBritney-bevægelsen tog fart op gennem 2010’erne. Aktivistiske kræfter på sociale medier spredte hashtagget. Der blev udgivet dokumentarer og podcasts. Afholdt demonstrationer. Alt sammen for at befri Britney Spears, verdensstjernen, der ikke længere havde myndighed til at bestemme over sit eget liv. 

I 2021 blev Britney Spears endelig befriet. Efterfølgende har hun været åben omkring, hvorfor hun lod sig kue. Det var for hendes børns skyld.